172 / 426
Første Tidsrum. 1569—1728. VII.
1 5 7
havde »beordret samtlige Vægtere at være aarvaagne og
alerte
«, men endog anmodet Byens Kommandant om at
lade Rytteri og Fodfolk patrouillere i Gaderne1). Uagtet
Kadetterne havde faaet samme Tilhold som det, Konsi
storium skulde give Studenterne, var det dog atter hine,
der Aaret efter vare Angriberne. Thi i Febr. 1719 indkom
der til den daværende Universitets - Patron Oversekretær
Vibe en Klage, i hvilken Regentsianerne besværede sig
over, at en Deel af Landkadetterne »den 10de f. M. om
Aftenen havde forsamlet sig udenfor Regentsen, ladet høre
mange Skjældsord mod Studenterne, hugget i Regents
porten og, da de ingen Modstand fornam, slaaet nogle
Vinduer itu i Regentsen og Ehlers Kollegium«2) — en
Besværuig, der foranledigede, at Regjeringen nedsatte en
Undersøgelses-Kommission, som for denne Gang standsede
Skjærmydslerne3).
J) Skrivelsen fra Ernst, dat. 30 Marts, findes i Konsistoriums Archiv
a. St.
2) Werlauff a. St. S. 259.
3) De her omtalte Sammenstød, ved hvilke det Fjendskab mellem
Studenter ogMilitære, som senere kom til at spille en ikke ube
tydelig Rolle (jfr. nedenfor), for første Gang lagde sig for Dagen
paa en fremtrædendeMaade, mangle iøvrigt ikke ganskeForløbere.
I Studiigaards-Regnsk. for 1627—28 omtales f. Ex. enDeel af Taget
paa Kommunitets - Rygningen som nedrevet af Soldaterne »i Par
lament med Studenterne«, og »de Hofkarle«, med hvilke en Deel
Studenter ifølge
Acta cons.'
19 Juni 1654 havde havt et heftigt
Slagsmaal paa Kaarder udenfor Frue Kirke, svarede vistnok til vor
Tids Garde.