177 / 426
162
Kommunitetet og Regentsen.
eller i Norge, snarest mulig Universitetet; men dette var
ligeledes Tilfældet med Størstedelen af de Studenter, der
indskreves i de to nærmeste Aar efter Fredens Slutning,,
og det fandtes derfor ogsaa unyttigt at lade Nogen »kom
ponere for Klosteret«1). Som Følge af denne almindelige
Studenter-Udvandring fra Hovedstaden stod ikke alene Klo
sterets Spisesal, men ogsaa Regentsen næsten lom. I
Beretningen om Konsistoriums JVløde den 20 Jan. 1661
hedder det, at Kollegiet »nu moxen er øde, saa Gud maa
vide, naar det engang igjen kan blive repareret og fre-
qventeret, al den Stund saa staaer og ringe Forhaabning-
er, at Bordene med Kost i Klosteret som tilforn for fattige
Studenter kan underholdes, som vel desværre seenlig vil
skee«. En lige saa mistrøstig Tone gaaer der igjennem
en Memorial angaaende Universitetets Tilstand, som Rektor
og samtlige Professorer den 13 Okt. s. A. indgave til
Kansleren, ligesom det da ogsaa af denne erfares, at Klo
steret til den Tid end ikke kunde underholde eet Bord,
idet det hele Antal af Spisende da kun var 62). Dette
Antal var vel allerede i den paafølgende Dec. Maaned
voxet til 24, men Traktementet var paa den anden Side
neppe at regne for en Trediedeel af, hvad det havde væ-
r.eti bedre Dage3). Først to Aar senere vare de forfaldne
Sager komne saaledes paa Fode igjen, at Antallet af Kom
munitetets Alumner kunde fastsættes til de 100, det op-
1)
Reckman a. St. S. 51. I den strax nedenfor omtalteMemorial fra
Universitetet til Kansleren hedder det, at »de meste, saa tidlig de
eredeponerede, nødes til at reise hjem til deres Forældre, Venner
eller Andre, hvor de kan i en eller anden Maade faae deres Op
hold«.
2) 1Ny kgl. Sml. 1225. 4to.
3) Efter en Optegnelse smslds,