Første Tidsrum. 1569—1728. VIII.
J 6 5
for at aftage var voxet1). Hvad endelig Bygningerne an-
gaaer, da hedder det om Klosteret, at det er saa brøst-
fældigt, »at Økonomen ikke uden Fare beboer sine egne
Værelser«, og at »Lofterne fast over det ganske Hnus ere
af Orm saa fordærvet, at neppe nogen Rugsæd kan be
vares paa dennem for Ormenes Mangfoldighed« — og
med Regentsen bar det ikke været bedre bevendt, efter
som Provsten 6 Aar senere indberettede, at Kollegiet med
Undtagelse af nogle faa Kamre var saa brøstfældigt især
paa Vinduer og Kakkelovne, »at
stu d io si
ei imod Vinteren
kan være derudi«2). De Forholdsregler, Kommissionen
antydede som Midler til at raade Rod paa den her skil
drede Tilstand, bleve i alt Væsentligt bifaldte ved d e t
nye R e g l em e n t for K omm u n i te t e t , der den 2 3
Juni 1683 erholdt kongelig Stadfæstelse. Dette Regle
ment indskrænkede sig ikke til i det Hele at sætte Kom
munitetets Økonomi paa en bedre Fod (jfr. ovenfor S. 56 f.):
det virkede paa en endnu mere umiddelbar Maade til at
ophjælpe den forfaldne Stiftelse. Det forhøiede den saa-
kaldte Konsumtions-Genant eller det Vederlag, Kommunitetet
oppebar for Konsumtions-Afgiften af, hvad der behøvedes
til Alumnernes Bespiisning, til 500 Rdr. aarlig, og — hvad
der var ulige vigtigere — det fritog Godset for alle ordi
nære og extraordinære Skatter og Paabud foreløbig indtil
Aarhundredets Udgang, »og hvis Stedet imidlertid ikke
skulde komme sig af sin Vidtløftighed og Godset i forrige
') Den udgjorde foruden Økonomens Forskud c. 12,450 Rdr. At
Stiftelsen i Aarene 1677—86 end ikke formaaede at udredeRenter
af en Gjæld til det Bartholinske Legat til ikkun 200 Rdr.s Beløb,
sees af Hofmans Fund. I. S. 167.
2) Theol. Fak. Kopibog I. S. 118 if.