182 / 426
Første Tidsrum. 1569—1728. VIII.
1 6 7
lindet Vidnesbyrd om, at Tilstanden ikkun langsomt gik
frem til det Bedre, indeholdes i følgende ret charnkteri-
stiske lille Historie, der skriver sig fra 1691, altsaa dog
fulde 8 Aar, efterat Reglementet var givet. Det havde,
•som ovenfor anført, hidtil bestandig været Skik, at Kloster
alumnerne Helligtrekongersaften efter Maaltidet fik et Kruus
godt gammelt Øl for deri at drikke Stifterens og andre
loyale Skaaler. Men da Bestyrelsen ikke længer vilde lade
Udgiften hertil passere i Økonomens Regnskaber, maatte
Alumnerne i det nysnævnte Aar undvære dette lille Sym
posion. Herover følte ikke alene disse, men ogsaa den
daværende Kloster- og Regentsprovst Søren Sørensen Glud
sig saa krænket, at han, tilmed da han kort Tid efter er-
foer, at der ikke skulde kunne raades Bod paa Stiftelsens
slette økonomiske Forfatning, medmindre Alumnernes An
tal reduceredes med 40, den l i Juni s. A. nedlagde sit
Embede1). Ligesom imidlertid den antydede Indskrænk
ning i Alumnernes Antal ikke kom istand2), saaledes var
Provst Gluds Fratræden ogsaa, forsaavidt den anden Grund
.angaaer, noget forhastet, om den end maaskee som en
Demonstration mod slig Krænkelse af gammel Vedtægt kom
Alumnerne tilgode. Allerede Aaret efter blev det nemlig
Ifølge Indstilling af den daværende Ephorus Professor Hans
holde Regentsen vedlige (theol. Fak. Kopibog II. S. 302,
A d a fae.
theol.
12 Febr. 1705).
') Reckman a. St. S. 66.
3)
I)er havde dog i Virkeligheden været Taie om noget Saadant vel
nærmest paa Grund af, at den kg!. Kasse i hele 3 Aar havde
undladt at betale Kommunitetet den i Regi. af 16^3 lovede Kon-
sumtions-Genant
(A d a fac. theol.
GNov. 1690). Gluds pludselige
Fratræden blev iøvrigt Anledning til »store
desordres«
paaKloste
ret, og Fakultetet konstituerede derfor de to øverste Dekaner til
. midlertidig at udføredeellers Provsten paahvilendePligter (smstds.
3 Aug. 1691).