185 / 426
1 7 0
Kommunitetet og Regentsen.
hjertige Gud forlehne et helbredsomt, fredeligt og lyksaligt
Aar for sin eenbaarne Søn Jesu Christi Skyld!« — be
gyndte Livet efterhaanden at antage de gamle Former.
De bortreiste Studenter flokkedes atter i den hærjede Ho
vedstad, og den 13 Jan. fandt Fakultetet derfor allerede
Anledning til at anmode Økonomen om efter 6 Ugers For
løb atvære betænkt paa at lade Spiisningen indtræde paany.
Denne Frist blev heller ikke oversiddet, og den 29 Febr.
kunde Provsten Søren Lintrup med 80 Alumner efter 5
Maaneders Afbrydelse paany begynde Spiisningen og Øvel
serne
1).
Hvor forstyrrende end Pesten saaledes greb ind i
Kommunitetets Virksomhed, var det dog fornemmelig Re
gentsen, hvis Navn paa en særegen Maade blev knyttet til
Historien om denne Landeplage, idet den nemlig blev An
ledningen til, at Kollegiets Deboere fik og gjennem flere
Menneskealdre beholdt et Privilegium paa inden visse
Grændser at bestride Ligbæringen i Hovedstaden. Med
delelsen af dette mærkelige Privilegium var som bekjendt
begrundet i en under Epidemien fra kjøbenhavnske Stu
denter fremkommen Erklæring om at ville bortbære de
Pestdødes Lig, og uagtet de paagjældende Studenter i alt
Fald neppe alle have været Beboere af Regentsen2), skulle
J) Smstds 13Jan. 1712, jfrt med enBeretning i Nykgl. Snal. 1225 4to.
2) At det udelukkendevar Alumner paaRegentsen, der optraadteved
denne Leilighed, kunde synes at fremgaae af den Omstændighed,
at Ligbærer-Privilegiet senere særlig knyttedes til detteKollegium,
hvortil kommer, at det hos den samtidigepaalideligeForf. Andreas
Hojer (König Friederich des Vierten glorw. Leben 1. S. 209) hed
der: »wie denn die Studiosi der königlichen Regenz durch ihre
Willfährigkeit die Leichen wegzubringen sich das Privilegium er
worben o. s. v.«, og at ikke alene Jonge (Kbhvns. Beskriv. S. 3!7),
men ogsaa P. Holm. (J den oftere omtalte haandskrevne Oversigt
over Kommunitetets Historie) omtale Begivenheden paa lignende