199 / 426
Kommunitetet og Regentsen.
stet langt mere, end man fra først af havde gjort Regning
paa, saaledes at Stiftelsen længere hen af denne Grund
ikke kunde betale flaandværkerne i rette Tid. Hertil kom,
at der i Mellemtiden skulde udredes Underholdningspenge
til Alumnerne, og endelig gjorde den daværende Økonom,
borgermester RasnTus Byssiug, ikke alene Fordring paa en
^Erstatning for sine brændte Fødevarer m. v., som han an
satte til en Værdi af omtrent 5840 Rdr., men paastod sig
ogsaa tillagt en ugentlig Godtgjørelse, indtil Spiisningen
paany begyndte. Den sidste Fordring afvistes vel af Fa
kultetet, ligesom den første efter langvarige Forhandlinger
ved en kongelig Resolution af 27 April 1731 nedsattes til
3000 Rdr.; men for at fyldestgjøre sine mange Forplig
telser, maatte Kommunitetet dog paany gjøre Gjæld, til
hvis Optagelse der paa Bestyrelsens Indstihing den HNov.
1732 meddeeltes kongelig Tilladelse, og som 1736 beløb
sig til 5000 Rdr.1)
I den første Tid skred iøvrigt Gjenopførelsesværket
ikkun langsomt fremad. Den 9 April 1729 udgik der vel
allerede en kongelig Befaling til Bestyrelsen om snarest
mulig at lade Arbeidet saavel ved Kommunitets-Bygningen
som Regentsen paabegynde og hertil at anvende saa stort
et Beløb af Stiftelsens beholdne Formue, som maatte være
nødvendigt-). Men denne Befaling synes ikke at have
virket synderlig, og den efterfulgtes derfor den 17 Juni af
et Reskript, i hvilket Kongen yttrede sin Misfornøjelse med,
J) Engelstoft ogWerlauff Kbhvns Univ.-Bygn.s Hist. S. 59, jfr. Reskr.
af 12 Okt. 1736 (i bogtmans Sml.). I deAar, Gjenopførelsesvær
ket stod paa, maatte Kommunitetet tilmed undvære den saakaldte
Konsumtions-Genant; Fak. søgte den -i Febr. 1729 omat beholde
den, men ved kgl. Resol. af 8 s. M. (theol. Fak. Kopibog 111. S.
1418) tilstodes den kun indtil Udgangen af 1728.
3)
Theol. Fak. Kopibog III. S. 1426.