203 / 426
1 8 8
Kommunitetet og Regentsen.
stand-Goiske, og uagtet alle dennes Indvendinger udførlig
og fyldestgjørende bleve gjendrevne af hiin i en Række
Skrivelser til Universitets-Patronen , fandt Planen dog ikke
Medhold. Ligesaalidt vilde man gaae ind paa Holms sub
sidiære Forslag om at afhænde Bygningen med den dertiL
knyttede Ret til Bryggeri til en Privatmand eller at over
drage den til Universitetet, der da kunde omdanne den til
Embedsbolig for to eller flere Professorer, i dets Sted
indiettedes 1<¿5 den nordre Ende af Hovedbygningen med
en Bekostning for Kommunitetet af omtrent 7800 Rdr. til
en Bolig for Universitetets Prokansler Erik Pontoppidan,
hvis Enke beholdt den vidtløftige Ledighed lige indtil sin
Død 1809, og den øvrige Deel af Bygningen blev efter-
haanden tagen i Brug til Friboliger især for Professorenker,
til Lokale for Universitetets Naturaliesamlinger og til Huus-
leilighed for den Professor, hvem Tilsynet med disse var
anbetroet1).
4 3 .
Efterat R e g e n t s e n s Kirke og de to Inspek
tioner, der ved Branden havde lidt mindst, foreløbig vare
istandsatte, begyndtes der, som ovenfor berørt, i Efter
sommeren 1729 paa Gjenopførelsen af den nordre Længe
ud til Skidenstræde. Det gik imidlertid kun langsomt
fremad med Arbeidet, som maaskee endog en Tidlang
ganske har hvilet, indtil Fakultetet i Juni 1730 befalede
Økonomen at fremskynde det saaledes, at Bygningen om
mulig kunde være i beboelig Stand inden næste Vinter2).
Dette Maal er dog neppe blevet naaet, og det vides i alt
Fald ikke med Bestemthed, at Bygningen har været fuld
føl t før i Juni Aaret efter, da den ved en Synsforretning
0 Engelstoft ogWerlauff a. St. S. 61 og 68 f., Nyerup Univ.-Ann.
S 345 1F.
3) Skr. af 6 Juni i theol. Fak. Kopibog III. S. 1443.