208 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. I.
1 9 3
første deelte den indskrænkede Plads med en Stald og et
Vognskuur, og de sidste synes snart at være gaaede ud.
Værre endnu var det imidlertid, at der for at skaffe Prov-
sten en egen Gaardsplads omkring den 5te Inspektion var
opfort et Plankeværk, der i høi Grad maa have vansiret
Kollegiets Gaard1).
I I .
44. Universitets-Fundatsen af 1732 og dens Betydning som Lov
for Kommunitetet og Regentsen. 45—50. Stifteisernes Bestyielse i
den Tid, da denne var gjældende Begel i saa Henseende: den ovei-
ordnede Bestyrelse; Embeds- og Bestillingsmand.
44.
Den store Brand i Aaret 1728 skaffede ikke
alene Universitetet og de i Forbindelse med dette staaende
Stiftelser nye Bygninger, den gav ogsaa Stødet til, at der
besluttedes en Reorganisation af den kjøbenhavnske Høi-
skole, til hvilken denne under den Tilbagegang i det viden
skabelige Liv, der havde funden Sted siden Griffenfeldts
Dage, haardt trængte3). Endnu medens der arbeidedes
paa at oprette den materielle Ødelæggelse, Branden havde
bevirket, var det første Skridt til Reformen gjort derved,
at Embedet som Universitets-Patron, der i nogen lid havde
staaet ubesat, i Marts 1731 tildeeltes den liøit fortjente
Adelsmand Iver Rosenkrands. Under dennes borsæde ned
0 Regentsbygningens Historie efter 1728 vides ikke hidtil at ■sæie
behandlet i noget andet trykt Værk end i Jonges Kbhvns Beskiiv.
S. 314 f.; men denne Forf.s Tidsangivelser i saa Henseende ere
feilagtige. Opførelsen af den vestlige Deel afLængen til Kannike
stræde sætter han til 1748, uagtet Porten selv bærer Aai&tallet
1743, og Kirkelængens Nedrivelse og Gjenopbyggelse til 1750.
2)
OmdenneTilbagegang see navnlig J. MøllerMnenosyneIV. S. 87 1.
13