211 / 426
1 9 6
Kommunitetet og Regentsen.
Halvdeel af foregaaende Tidsrum havde været eneraadende
over Kloster og Regents og nu havde mange Aars Hævd
paa denne Tingenes Tilstand, ikke var tilbøjeligt til at ville
læse nogen Indskrænkning i sin Raadighed ud af hine Be
stemmelser i Fundatsen. Det bestyrede derfor i Virkelig
heden Stifteiserne alene med Ansvar for og under Tilsyn
af Universitets-Patronen som Regjeringens Repræsentant,
og ligesom det i alle Stifteiserne vedkommende Anliggender
henvendte sig til Kongen umiddelbart gjennem denne, sti
ledes omvendt saagodtsom altid de kongelige Befalinger,
der angik Kommunitet eller Regents, udelukkende til Fa
kultetet. Nogen Indskrænkning led imidlertid dettes Myn
dighed fra Aaret 1765 ved Oprettelsen af Embedet som
U n i v e r s i t e t e t s P r o k a n s l e r . ■Der gaves nemlig bl. A.
Ihændehaveren af denne nye Værdighed Ret til at føre
Tilsyn med Klosteret og Regentsen og til at foreslaae For
andringer i de for disse gjældende Love og Anordninger1) _
en Ret, der ialt Fald, saalænge Erik Pontoppidan beklædte
Embedet (1755 64), ikke forblev ubenyttet, idet ban meget
ofte personlig indlandt sig paa Klosteret og ivrede mod
Uorden og Forsømmelse, ligesom ban vistnok ogsaa turde
have havt en væsentlig Andeel i de Foranstaltninger, der
i hans Embedstid bleve trufne med Hensyn til Kommuni
tetet2). Det skal iøvrigt siges til det theologiske Fakultets
Roes, at det i denne Periode ikke alene med Iver vær
nede om Kommunitetets Ret, men ogsaa bestyrede dets
Formue med en Redelighed og Klogskab, der lagde Grunden
til den glimiende økonomiske Forfatning, hvori Stiftelsen
') See Instruxen af 2 Mai 1756 i Holbergs Danm. og Norges Stat
S. 237 ff.
) Recensionen af Beckmans
Hist. comm.
i Danmarks litterariskePro
gresser IV. S. 77.