216 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. II.
201
til omtrent 380 Rdr. aarlig. Desforuden skulde Provsten
vedblivende nyde Kost paa Klosteret og Bolig paa Regentsen.
Denne sidste, der, som ovenfor berørt, 1744 flyttedes fra
1ste til 5te Gang og'ved denne Forandring i høi Grad ud
videdes og forbedredes, vides, saalænge den var paa det
førstnævnte Sted, i dette Tidsrum med Bestemthed at have
været forsynet med de nødvendigste Stykker Bohave, sva
rende til dem, der fandtes i Alumnernes Værelser1).
48.
Medens der i denne Periode ingensinde sees at
have været ansat nogen Viceprovst, vedligeholdtes deiimod
D ek an e rn e , hvis Antal i Aaret 1757 forhøiedes fra 9 til
l i 2). De skulde ifølge den nye Universitets-Fundats vælges
af Provsten blandt »de allerlærdeste og skikkeligste Per
soner i e l l e r u d e n f o r Kommunitetet« og Valget dereftei
stadfæstes af det theologiske Fakultet. I et Reskript at
23 Mai 1748 yttredes det, at Kongen »gjerne saae«, at de
toge Magistergraden, og om denne Grad fra hiin lid af
end ikke ligefrem er bleven fordret som en Betingelse for
Erhvervelsen af Bestillingen, saa synes Dekanerne dog i
Reglen at have føiet sig efter Kongens Ønskea). De skulde
fremdeles ligesaalidt som tidligere nyde andet Vedulag end
Kosten samt Vs af de ved paagjældende Bord faldende
Bøder — de øvrige 2/s tilfaldt ligesom forhen Provsten og
fattige Alumner — men medens Alumnerne vare nødte til
at nyde Kosten
in
n a tu ra
, kunde Dekanerne komme ovei
eens med Økonomen om istedetfor at erholde Kostpenge,
') Synsforretningen af 21 Jnui 1731.
*
2) Ved Reskr. af 10 Juni (i Fogtmans Sml)
3) At Ønsket ikke skulde opfattes somen Befaling, sees af det neden
for omtalte Reskr. af 4 Mai 1759, i nvis Indledning det hedder at
det »maaoverlades til demselv, omognaar deville tageMagistei-
graden«,