2 0 4
Kommunitetet og Regentsen.
være hjemme til den bestemte Tid. De skulde fremdeles
hver Søn- og Helligdag samle deres Mandskab til Kirke
gang, og vilde nogen af Alumnerne gaae til Alters, hvad
der paalaa dem mindst tre Gange aarlig, maatte han otte
Dage forinden anmelde det for sin inspektor, som da
havde at formane ham til Alvor og Selvprøvelse. Enhver
af Alumnerne begaaet Forseelse maatte Inspektorerne strax
angive for Provsten, ligesom de endelig hver 14de Dag
med denne skulde overlægge, hvad der kunde tjene til god
Ordens Fremme paa Kollegiet.
5 0 .
Endelig vedligeholdtes de reent underordnede
Bestillingsmænd, K omm u n i t e t e t s F amu lu s og Skjæn-
k e r samt R e g e n t s e n s P o rtn e r . Ved Spiisningens Op
hør bortfaldt ikke, som man skulde have ventet, de tvende
førstnævnte, men deres Forretninger undergik selvfølgelig
herved en ingribende Forandring, og ligesom Skjænkeren
efter denne Begivenhed sees at have gjort Tjeneste som
Fyrbøder paa Klosteret, saaledes synes Famulus at have
fungeret som et Slags Bud eller Pedel.
I I I .
.Alumnerne. 51—54. Deres Antal; Betingelserne for deres An
tagelse m. m; privilegerede og extraordinære Alumner.
w
*
o l . I Antallet af A lum n e r paa Klosteret skete der
\ed Fundatsen af 1732 ikke nogen Forandring: det skulde
forblive ved de 100, som siden Aaret 1709 havde været
bespiste ved Kommunitetets Borde. Men dette Antal — i
hvilket forøvrigt ligesom tidligere saavel Provsten som De
kanerne indbefattedes — blev i Løbet af nærværende Tidsrum
betydelig forøget. Da Spiisningen nemlig senere var op