223 / 426
208
Kommunitetet ogRegentsen.
de nævnte Videnskabsfag, synes det temmelig utvivlsomt,
at Fundatsen idetmindste ikke har villet afskjære Rets
videnskabens Dyrkere Adgang til Klosteret. Ikke deslo-
mindre betragtede Bestyrelsen begge Stiftelser som for
beholdte egentlige theologiske Studenter, og det var kun
som en reen Undtagelse fra Reglen, at Fakultetet nu og
da paa Forbøn af en Universitetslærer udenfor dets Midte
skjænkede Dyrkere af andre Videnskaber Plads paa Kloster
og Regents. Man har derfor fra dette Tidsrum Exempler
paa, at Studenter, der havde viet sig til Rets- eller Læge
videnskabens Studium, for en Tid dyrkede Theologien
eller i alt Fald besøgte theologiske Forelæsninger blot for
derved at faae Adgang til Universitetets to vigtigste Rene-
ficier1). Da der senere, i den Tid Struensee sad ved
Roret, paatænktes en Reform af det hele Universitetsvæsen
og Konsistorium i Henhold til en Kabinetsordre af
4
Jan.
1771 indsendte et udførligt Forslag i denne Retning, til-
raadedes det bl. A. ogsaa udtrykkelig og bestemt at er-
kjende Ikke-Theologer for berettigede til at opnaae Kom
munitet og Regents; men det theologiske Fakultet kunde
ikke lade Forslaget passere uden at ledsage det med den
Erindring, »at Sligt vilde stride imod de af Deres kgl.
Majestæts høilovligste Forfædre stiftede og af Deres Ma
jestæt selv fornyede og konfirmerede Fundatser, ifølge
hvilke Ingen uden
stu d io si tlieologiæ
kan nyde disse Sti
pendier«
-).
Radens Univ.-Journal I. S. G6, jfr. Raisonnements over Kbhvns.
Univ. S. 66 og Nærmere Betragtninger af Philokalus S. 54.
2) Radens Univ.-Journal II. S. 56. Raden ledsager Erindringen til
Forslaget, der vel nærmest støttede sig til den ovenomtalte i
Frederik II.s Fundats indeholdte Bestemmelse om Alumnernes
Forpligtelse til at høre dem, der læste over den hellige Skrift,
hl. A. med følgende spydige B emærkning: »Et er at studere Theo-