221 / 426
2 0 6
Kommunitetet og Regentsen.
52. Hvad angaaer B e t i n g e l s e r n e for Adgang
til de tvende Stiftelser, fordrede Fundatsen, at Ansøgerne,
der ligesom forhen maatte underkaste sig en Prøve i la
tinsk Stiil, vare trængende, og at de havde været et halvt
Ani ved Lniversitetet, fra hvilken sidste Bestemmelse imid
lertid de allerede tidligere privilegerede Studenter fra Is
land og Færøerne undtoges »i Henseende til, at de for
Størstedelen ere fattige og ingen Tilstød kunne vente af
deies saa langt fraværende Yenner«. Indfødsret i Danmark
og Norge med tilhørende Bilande var ligesaa lidt nu som
før udtrykkelig udtalt som en Betingelse for Adgangen,
men betragtedes som at følge af sig selv. I den første
Halvdeel af dette Tidsrum nægtede man endog ligesom i
det foregaaende Sønderjyder Adgang til Kommunitetet, der
ikke kunde antages at tilkomme Studenter fra »Fyrsten
dømmerne«1). Men et Reskript af 20 Okt. 1758 erklærede,
at indfødte Slesvigere ligesaavel som »andre danske og
norske Studenter« skulde have Adgang til Klosteret, »saa-
sorn Undersaatterne i Slesvig ikke bør ansees for Andet,
end hvad de virkelig ere, nemlig rette Danske og fødte
inden Danmarks Riges Grændser«2). Fra den anførte
Regel om Nødvendigheden af at være indfødt forekommer
der imidlertid ogsaa i nærværende Tidsrum en enkelt Und
tagelse, idet nemlig det theologiske Fakultet 1760 filt
kongelig Befaling til at indrømme en fattig ungarsk Prote
stant 1obias Ozwald, der ved Syvaarskrigen var forhindret
i at søge til et af de sachsiske Universiteter, hvor hans
Landsmænd pleiede at studere, baade Kommunitetet og
Regentsen, saasnart en Plads blev ledig, »dog uden Konse-
') Jfr. Reskr. af 23 April 1745 (hos Fogtman).
2) Hos Fogtman. Beckman oversætter (a. St. S. 92) deUndersaatter,
Reskriptet omtaler, ved
»H o lsa tU
!