222 / 426
qvence for Fremtiden«1). Det stemmede iøvrigt fremdeles
saavel med Fundatsens som overhovedet med Tidsalderens
Aand, at Ansøgeren matte bekjende sig til Statsreligionen.
At det endog fandtes tvivlsomt, om der kunde indrømmes
en døbt Jøde Adgang til Stifteiserne, fremgaaer deraf, at
dette Tilfælde, første Gang det indtraadte, blev indstillet
til særlig kongelig Afgjørelse2).
Medens Spørgsmaalet, om Alumnerne kunde ansees
pligtige til at studere Theologi, eller om Studiet af denne
Videnskab endog maatte betragtes som en nødvendig Be
tingelse for Adgang til Opnaaelsen af Klosterets og Re-
gentsens Goder, for det foregaaende Tidsrums Vedkommende
var af liden eller ingen praktisk Betydning, stillede Sagen
sig anderledes i nærværende Periode, da det, efterat den
retsvidenskabelige Examen i Aaret
1736
var indført og
Lægevidenskaben ligeledes efterhaanden fandt flere Dyr
kere, ikke længere turde siges, at det at studere ved Kjø
benhavns Universitet var eenstydigt med at studere Theo
logi. I Fundatsen af
1732
findes der kun en eneste
Bestemmelse, af hvilken der kan udledes Noget med Hen
syn til dette Spørgsmaals Besvarelse, den nemlig, der
forpligtede Alumnerne til under Straf af at miste Kosten
jævnlig at høre de theologiske og juridiske Professorers
Forelæsninger. Men idet denne Bestemmelse i Modsætning
til den ældre Fundats medtager de juridiske Forelæsninger
og den dog neppe kan forstaaes saaledes, at enhver Alumnus
skulde være forbunden til at børe Forelæsninger over begge
Andet Tidsrum. 1728—1777. III.
207
J) Vecl Reskr. af 6 Dec. (Beckman a. St. S. 93). Ozwald, der foiblev
her i Landet, blev senere ansat som Præst ved de tydske Kolonier
paa Ahlheden.
2) Reskr. af 10 Aug. 17G4 (Beckman a. St. 94). Den Paagjældende
var en Frederik Budolphi fra Aalborg.