301 / 426
Uagtet det, som ovenfor berørt, efter Fundatsen af
1777
skulde være Reglen, at enhver Klosteralumnus tillige
erholdt Plads paa Regentsen, kunde denne Hensigt dog
ikke opnaaes, da Kollegiet selv efter den Udvidelse af
Bygningen, som nedenfor skal omtales, ikkun formaaede
at rumme lidt over
10 0
Alumner — et Tal, der endog
betydelig formindskedes, saalængeDekanatet bestod i usvæk
ket Virksomhed. Det lod sig saaledes tænke, at mangen
Kommunitets-Alumnus aldrig fik Regentsen, ligesom der
saagodtsom aldrig opnaaedes Adgang til denne samtidig
med Udnævnelsen til Kommunitetet. Under disse Om
stændigheder var det saare naturligt, at den nye Universi
tets-Fundats af
7
Mai
1788
udtalte den Regel, der forøvrigt
ogsaa var i den bedste Samklang med den nøie For
bindelse, som bestod mellem begge Stiftelser, at Ingen
maatte faae Bolig paa Regentsen, som ikke allerede var
Klosteralumnus1) - en Regel, fra hvilken der dog nu og
gjordes en Lndtagelse, forsaavidt som Regentspladser,
der bleve ledige i Utide, midlertidig besattes med Studenter,
der endnu kun aspirerede til Kommunitetet, ligesom der
ogsaa saaes igjennem Fingre med, at Alumnerne paa egen
Haand indtoge Brødre eller andre Slægtninge som Gra
t i s t e r 2).
V S .
I den Omstændighed, at det endnu under For
handlingerne om den nye Fundats kunde paastaaes, at
Kommunitetet og Regentsen ikkun vare stiftede for theo-
logiske Studenter, havde Kommissionen, der skulde gjøre
Forslag til Omordningen, tilstrækkelig Opfordring til at af-
skjære al Tvivl i saa Henseende. Fundatsen erklærede
*) Jfr. Fundatsen (i Schous Saml. af Forordn.) Kap. VI g2.
OBaggesen og Poul Møller laae saaledes i den første Tid paa Re
gentsen i Egenskab af Gratister.
286
Kommunitetet og Regentsen.