296 / 426
Tredie Tidsrum. 1777—1818. II.
Notariat paany forenedes — indtil haij i 1814 fik kongelig
Udnævnelse1).
72 .
I D e k a n e r n e s Stilling medførte den Guld-
bergske Reorganisation af Kommunitetet store Forandringen
og da Dekanatet er et særdeles indgribende Led i den
hele Ordning, bliver det nødvendigt noget nærmere at
dvæle derved.
Den Reform af Øvelserne, som nedenfor skal om
handles, medførte uundgaaelig, at der iblandt Dekanerne
maatte findes Repræsentanter for samtlige de Videnskabs
fag, for hvis Dyrkere Stiftelsen skulde staae aaben. Det
bestemtes derfor, at af de 12 Dekaner (Provsten ind
befattet) skulde
6
»besidde en bekjendt Grundighed«
i Theologi, 2 i Retsvidenskab, 1 i Lægekyndighed, 2
i Naturlære og Mathematik og 1 i Historie. I de tre
førstnævnte Fag maatte Vedkommende have erholdt »god
Charakteer« ved Embedsexamen og Alle med samme Ud
fald have bestaaet den philosophiske og philologiske Exa-
men2). Derhos maatte ingen antages, som ikke havde
fyldt 23 Aar og ikke kunde godtgjøre at have ført en
sædelig Vandel. Med Hensyn til deres Beskikkelse var
der ikke længer Spørgsmaal om nogen Medvirkning fra
Provstens Side: de valgtes umiddelbart af det theologiske
Fakultet. Naar en Plads var ledig, skete der herom Op
slag paa Klosteret, og Lysthavende, blandt hvilke der, naar
Alt iøvrigt var lige, skulde tages særligt Hensyn til Kom
munitetets Alumner eller Hørerne i de lærde Skoler, kunde
da inden en bestemt kort Frist indgive deres Ansøgninger.
De theologiske Dekanatpladser bortgaves derefter uden videre
*) R. Nyerups Levnetsløb, udg. af C. L. Strøm, S. 39 f.
3) Den sidstanførte Bestemmelse traadte dog først i Kraft 2 Aar,
efterat Fundatsen var given (g 9).