291 / 426
276
Kommunitetet og Regentsen.
nævnelse — og den Anskuelse om begge Stifteisers Een-
hed, der hidtil vel i alt Væsentligt var gjort gjældende,
men hvis Rigtighed dog ikke altid havde været ganske
uanfægtet, fik saaledes endelig legal Stadfæstelse.
Idet vi nu gaae over til at give en Fremstilling af
Kommunitetets og Regentsens Forhold i den Periode, i
hvilken Fundatsen af 1777 i sin Heelhed var den gjæl
dende Lov for disse, forudskikke vi den Bemærkning, at
vi ikke ubetinget ville følge den samme Plan, der er
lagt til Grund for Skildringen af de tvende foregaaende
lidsrum, men fravige den i enkelte Punkter, hvor Saadant
paa Grund af de forandrede Forhold synes hensigtsmæssigt
eller passende.
I I .
69—73. Kommunitetets og Regentsens Restyrelse, Embeds
mand og Betjente i denne Periode.
6 9 .
Uagtet der næst Klosterøvelserne neppe var noget
Moment i Kommunitetets og Regentsens ældre Organisation,
som Oppositionen med større Bitterhed havde angrebet,
end d e t t h e o l o g i s k e F a k u l t e t s E n e b e s t y r e l s e af
disse Stiftelser, bestemtes det dog i den nye Fundats, at
de theologiske Professorer »uden i nogen Maade at de-
pendere af eller staae i Konnexion med
consistorio
« skulde
administrere baade Kommunitetet og Regentsen, samt at
»Alt det, som bemeldte Stiftelser angaaende af Kongen
enten bydes eller forlanges Betænkning om, skal gaae
lige til Fakultetet« — og den Uafhængighed, af hvilken
dette i mere end et Aarhundrede i Gjerningen havde været
i Besiddelse, fik saaledes endelig en utvivlsom retlig Hjemmel.
Det var følgelig intet Under, at Fakultetet i Overeens-