290 / 426
Tredie Tidsrum. 1777—1818. I.
275
Det var Hensigten med den nye Fundats, at den
skulde behandle sin Gjenstand fuldstændig og udtømmende,
og ligesom den derfor ophævede alle tidligere om Kom
munitetet og Regentsen givne Bestemmelser, saaledes lod
den heller ikke noget Punkt henstaae til nærmere Ud
vikling gjennem Statuter fra Bestyrelsens Side eller paa
anden Maade. Ja den gik saa vidt i denne Bestræbelse
for at være fuldstændig, at den endog med den yderste
Smaalighed gav Regler om, hvilke Bøger Alumnerne skulde
benytte til deres Studier — Regler, som den dog selv
indrømmede ikkun kunde have temporær Gyldighed, og
som derfor skulde kunne forandres i Tidernes Løb. Som
sit Formaal angav den at ville give Stifteiserne »Liv og
Virksomhed til Statens, Kirkens og Videnskabernes Bedste
samt tillige deri at see tilberedte saadanne Personer, som
kan blive duelige til at iværksætte, hvad i Skoleforordningen
af 11 Mai 1775 er befalet, og bruges til Lærestolene ved
Universitetet, hvorved og haabes her at kunne tilveiebringe
over en Deel af den yngste studerende Ungdom en gavn
lig Opsigt, som baade kunde befordre Flittighed og bevare
gode Sæder i den altid farlige Hovedstad, ja at forskaffe
for bekymrede Forældre ikke kostbare Tilsynsmænd over
de Børn, som de for Universitetets Skyld maatte ellers
overlade til en Frihed, der ikke altid har det bedste Ud
fald«. I Modsætning til det Princip, der i de sidste 20
Aar faktisk havde gjort sig gjældende, opstillede Fundatsen
den Grundsætning for Kommunitetets Virksomhed, at »det
er bedre, at Nogle faae en skikkelig Hjælp, end at Mange
nyde altfor Lidet«, og udtalte som en Konseqvents heraf
den Regel, at Enhver, der var udnævnt til Kommunitets-
Alumnus, saavidt mulig tillige skulde have Bolig paa Re
gentsen, uden at der hertil behøvedes nogen særlig Ld-
18*