Tvedie Tidsrum. 1777—1818. II.
277
stemmelse med de hidtil gjældende Regler fik Bemyndi
gelse til at beskikke Provst og Økonom — og fra nu af
ogsaa umiddelbart Dekanerne — samt til at udnævne begge
Stifteisers Alumner1), i Henseende til den sidstnævnte
Myndighed kan det bemærkes, at medens Provsten beholdt
den ham tidligere tilstaaede Forslagsret, synes der ikke
længer at have været Spørgsmaal om at indrømme Private
gjennem Udnævnelsesretten til Regentsstipendierne at øve
Indflydelse paa Besættelsen af ledige Pladser paa Kollegiet,
idet det kun tillodes at uddele Stipendierne til Studenter,
der allerede v a r e Regentsianere2). Derimod forandredes
den Maade, bvorpaa Fakultetet hidtil havde udøvet det
specielle Tilsyn med Stifteiserne. Istedetfor at dette nemlig
forhen efter Omgang havde paahvilet hvert af dettes Med
lemmer et Aar ad Gangen, forordnedes det nu, at Professo
rerne ligelig skulde dele de 12 Borde paa Klosteret imellem
sig og hver især stedse udøve Forretningen som Inspektor
for sine Bordes Vedkommende, medens derimod I ilsynet
med Regentsen skulde paahvile det af Fakultetets Med
lemmer, der fungerede som Dekanus.
Fra Reglen om det theologiske Fakultets Uafhængighed
i Bestyrelsen opstilledes der mærkelig nok en Undtagelse
med Hensyn til de nye Klosterøvelser. Til at paaseeOvei-
holdelsen af Bestemmelserne om disse forordnedes der
*) Ved den nyeUniversitets-Fundats af 1788 undtoges dogBiskoppen
fra Deeltagelse i Udøvelsen af denne Ret, ligesom det samtidig
bestemtes, at Provsten skulde indsende sin Forslagsliste til Pio-
kansleren, der atter tilstillede Fakultetet samme.
2) Af enErklæring fraFak. af Marts 1S06 (i KopibogenVII) fremgaaer
det endog, at dette paa Regentsens Vegne frivillig havde givet Af
kald paa
stip. Justinum
og
Fuirenianum
for at undgaae, at Dis
ponenterne over disse skulde kunne gjøre Paastand paaUdøvelsen
af saadan Indflydelse.