289 / 426
274
Kommunitetet og Regentsen.
Han, der havde viet sine bedste Kræfter til disse Stif
teisers Haandhævelse, kunde nu i sit Livs Aften ikke for
sone sig med den Tanke, at Andre skulde skalte og valte
med det, som han betragtede særlig undergivet sin Om
sorg. Efter bedste Evne modarbeidede ban derfor Skridt
for Skridt den nye Plans Fremme, i hvilken han blændet
af sin eensidige Harme kun saae idel Fordærv. Hvor til-
bøielig man end kunde være til at give ham Ret i enkelte,
af de Paastande, han fremkom med, t. Ex. om det Mislige
i at øde 1100 Rdr. aarlig af Kommunitetets Midler og 22
af Regentsens Kamre paa Dekanværdigheden, saa urimelige
og feilagtige vare paa den anden Side hans bittre Klager
over, at man i formeentlig Strid med de ældre Fundatser
vilde tage Brødet ud af Munden paa fattige theologiske
Studenter, for hvilke Stifteiserne alene skulde være op
rettede, og give det til Jurister og Medicinere1). Hans
Modstand kunde imidlertid ikke standse den Guldbergske.
Plans Fremme og skaffede kun ham selv den Ærgrelse,
at Kommissionen i ligesaa bittre Udtryk som dem, han
havde brugt, tilretteviste ham og forbeholdt sig ved Slut
ningen af sit Arbeide at indberette til Regjeringen, »hvor
vidt han havde fundet for godt at gaae den tilhaande med
Efterretninger, som den ikke uden kongelig Ordre havde
forlangt«. Han undgik dog den Sorg at see den nye Fun
dats erholde kongelig Stadfæstelse; thi ^han døde tre Uger,,
før denne meddeeltes d e n 25 J u n i 1 7 7 7 2).
J) Nyerups Univ.-Ann. S. 416 ff., N. theol. Bibi. f. 1823 S. 47. Som
et Vidnesbyrd omden Bitterhed, Holm nærede navnlig modGuld-
berg, hidsætles følgende Brudstykke af en af hamd. 12Jan. 1776
afgiven Erklæring: »Vinden blæser ei alletider fra een Kant. Se
janus,. Struensee, Brandt og utallige Andre have erfaret det. Det
er ilde nok, at saa Mange,
qui sublati sunt in altum
, vove, hvad
de ville, tænkende Intet derpaa, at de kunne falde«.
Fundatsen er fuldstændig trykt i, Schous Udtog af Forordningerne.