285 / 426
,270
Kommunitetet og Regentsen.
rørt sig blandt Kommunitetets Alumner som mellem Stu
denterne overhovedet, har sin Vanskelighed at overholde
Hensynet til den Periode-Inddeling, der iøvrigt er lagt til
Grund for nærværende Skrift. Denne Bemærkning finder
ogsaa sin Anvendelse paa det Billede, vi i det nærmest
Foregaaende have udkastet. Thi ligesom det tomme og
opblæste Pedanteri, der danner det mest fremtrædende
Træk heri, snarere vil kunne dateres fra Aaret 1700 end
fra 1728 og tildeels vistnok staaer i Forbindelse med det
Forfald, i hvilket Videnskabeligheden heri Landet var kom
men omtrent fra Griffenfeldts Dage, saaledes havde det
ogsaa allerede kulmineret henimod Aarhundredets Midte,
og fra dette lidspunkt skete der ikke alene i denne, men
ogsaa i mangen anden Henseende en gradeviis F r e m
g a n g ti l en a n d e n og b e d r e T i n g e n e s Orden .
Frederik V.s Thronbestigelse, der gav den Skinhellighed
og det Hykleri, som hans Faders forfeilede religiøse For
anstaltninger havde fremkaldt, et uforvindeligt Knæk, løs
nede i det Hele de Lænker, der havde tynget Nationens
aandelige Liv. Det var, som om en sund og forfriskende
Luftning blæste henover Landet og kaldte Kræfter til Live,
der traadte i Kamp med gammel nedarvet Slendrian og
med alt det fremmede Væsen, som- paa Aandens Ene
mærker søgte at qvæle det Nationale. Fra den gjenfødte
Scene svang gamle Holberg sin satiriske Svøbe mod Spids-
borgerlighedens og Pedanteriets Magter, og i hans Fodspor
traadte mange af de Yngre, om de end virkede ved andre
Midler og paa andre Maader. Struensee gav siden alt det
Nye, der gjærede i Folket, Ret til at yttre sig, og herved
som overhovedet ved hans mange Reformer var der vakt
en Aand, som den senere Reaktion ikke ganske kunde
lade dele Skjæbne med dens Skaber, og der strakte sine