283 / 426
268
Kommunitetet ogRegentsen.
Feiltrin, og det er betegnende nok, at Regentsens Love
ikke kjendte nogen større Brøde end at unddrage sig det
befalede Tilsyn ved at udeblive fra Kollegiet om Natten.
Den Student, der ikkun en eneste Gang var funden skyldig
beii, skulde uden Naade forvises Regentsen, ja blot at
komme for sildig til Kollegiets Port, der lukkedes om Som
meren Kl. 10, om Vinteren Kl. 9, straffedes med Tabet af
det første »Pengelig«, der skulde have tilfaldet den Paa-
gjældende1). Man maa iøvrigt lade Bestyrelsen, at den i
alt Fald i den senere Haivdeel af nærværende Tidsrum op
fattede sit Formynderkald for Alumnerne saaledes, at dens
Medlemmer ikke udelukkende optraadte som disses Stor-
inqvisitorer og Tugtemestere, men ogsaa værnede om de
res Ret i Tilfælde af virkelige eller formeentlige Indgreb i
denne og under alle Omstændigheder ikke vilde finde sig
i, at saadanne skete fra en ikke-akademisk Autoritets Side.
Dette synes i alt Fald at fremgaae at følgende lille Begi
venhed, der indtraf i Foraaret 1772. Politiet havde Mis
tanke om, at der i et fluus ligeoverfor Regentsen, hvor
dennes Alumner pleiede at søge, spilledes Hasard, og an
stillede i den Anledning en Huusundersøgelse. Denne
fremkaldte et lille Opløb, under hvilket der blev pebet og
kastet med Stene efter Politiet. Da Politimesteren, der
ansaae Studenterne for Urostifterne, sendte den optagne
Rapport til det theologiske Fakultet med Anmodning om
at forhindre slige Uordener for Fremtiden, modtog han til
Svar et af Professor Holm affattet Brev fra Fakultetet,
hvori delte oplyste, at det omtalte Huus ikke var noget
Værtshuus, men ikkun et Sted, hvor Regentsianerne for
Betaling kunde faae Smørrebrød, 01 og Lys, at der vel
J) Theol. Fak. Resol. af 17 Sept. 1759 i Kopibogen VI. S. 356.