294
Kommunitetet og Regentsen.
af Lovsangen »ansees, efter hvad hidindtil brugeligt har
været«. I Virkeligheden synes der imidlertid at have væ
ret seet igjennem Fingre med Overtrædelse af begge Be
talinger, og omtrent fra indeværende Aarhundredes Begyn
delse bortfaldt den daglige Gudstjeneste i Regentskirken
af sig selv1).
T 9 . Fremdeles skulde Alumnerne ligesom forhen
under Straf af at miste deres Plads b&ade paa Kloster og
Regents flittig bivaane de akademiske Forelæsninger,
og enhver ved sin Antagelse nævne mindst to af Univer
sitetslærernes Forelæsninger, som han daglig vilde høre.
At dette virkelig var Tilfældet, skulde han, naar det for-
langtes, kunne bevise, hvorimod der ikke længer som for
dum hver Dag anstilledes Inqvisition i saa Henseende.
80 .
Endelig paahvilede der Alumnerne en Forplig
telse til stadig at deeltage i de Øvelser, som dannede
det betydningsfuldeste Moment i den hele nye Ordning af
de tvende Stifteisers Forhold og væsentlig gav denne dens
sæiegne Charakteer. \i skulle derfor ogsaa gaae ind paa
en udførligere Skildring af disse reformerede Kloster
øvelser.
Alumnerne vare, forsaavidt disse angaaer, fordeelte
ved de
1 2
Borde i Kommunitetets tidligere Spisesal, saa-
ledes at der til hvert Bord, ved hvilket en Dekanus førte
Forsædet, hørte 13 Alumner medUndtagelse af det øverste,
h\oi 1lovsten selv traadte i Dekanens Sted, og hvor der
\ai 14. Ved Udnævnelsen til Kommunitetet anbragtes
Alumnerne ved de Borde, bvor Pladser netop vare ledige,
og forbleve der i de første 3Aar. Efter denne Tids Ud
løb skulde derimod de, dervalgte Theologien til deres
Nyerup Eft. omReg. S. 58.