312 / 426
Tredie Tidsrum. 1777—1818. IV.
297
ger, hvilken Erklæring skulde indføres i vedkommende
Bordprotokol og ikke siden kunde fraviges. Ved Studiet
af de paagjældende Fag virkede Dekanerne ligefrem som
Lærere. Daglig skulde 4 Alumner skifteviis, hver i et
Qvarteer, vise deres Dekanus, hvad de havde læst, spørge
ham tilraads om, hvad de ikke havde forstaaet, og »høre
lærvillig hans Anmærkninger«.
Forat Dekanerne ikke
skulde sættes i Forlegenhed ved uden Forberedelse at op
fylde denne deres Forpligtelse, maatte Alumnerne endda
allerede Aftenen forud foreløbig anmelde, hvad de næste
Dag vilde hente Oplysning om. At de virkelig havde for
staaet det Læste, skulde de, hvergang et af de befalede
Værker var gjennemlæst, godtgjøre for Dekanerne »enten
ved at give en Plan af et mærkværdigt Stykke i den fore
havende Autor eller Poet, eller ved at forklare et besyn
derlig vanskeligt Sted derudi, eller ved at udkaste Hoved
anlægget til en Oration efter de deri befundne Talekunstens
Regler eller gjøre Reflektion over de Tiders Tænke- og
Levemaades Forskjellighed fra vore Tider eller sammenligne
en Autor eller Poet imod en anden og vise, hvorvidt den
ene har været lykkeligere end den anden«. Foruden at
Alumnerne paa denne Maade mundtlig skulde gjøre Rede
for Frugten af deres Studier, maatte de ogsaa tor hver
gjennemlæst Bog levere en skriftlig Udarbeidelse i Anled
ning af samme til Bedømmelse af vedkommende Dekanus.
Som Meddelelsesmiddel ved Øvelserne var det dem ikke
formeent at benytte Modersmaalet, idet det kun foreskrives,
at det latinske Sprog skal bruges, »naar Ledighed og Om
stændigheder det tillade«.
Med det fjerde Stipendieaars Begyndelse skulde Alum
nerne som antydet gjøre Valget af deres fremtidige Hoved-
studium, og de fritoges nu for Deeltagelse i de plnlolo-