317 / 426
302
Kommunitetet og Regentsen.
Henseende havde tænkt at ville bringe i Forslag1). For-
saavidt Øvelserne angaaer, skulde Reformen gaae ud paa
»at give Alumnerne Ledighed til tidligen at øve .sig i at
foredrage deres Tanker saavel skriftlig som mundtlig, paa
en mild Maade og indirekte at nøde dem til vedholdende,
endog huuslig og privat Flid, at virke hos dem en nyttig
Nidkjærhed og Kappelyst, at gjøre Philosophiens og de
skjønne Videnskabers grundige Studium mere almindeligt*
og endelig at give et ungt Geni ogTalent tidligere Lejlig
hed til at vise og udvikle sig«. Øvelserne, i hvilke der ikke
skulde kræves nogen Deeltagelse for det første Studenter-
aars Vedkommende, maatte fremdeles »ikke være blotte
Skoleøvelser, men noget Mere og staae i den nøieste For
bindelse med de akademiske Læreres offentlige Forelæs
ninger«. Den ene Dag om Ugen skulde være viet Be
handlingen af saadanne Fag, som PhilosOphi, Æsthetik
o. s. v., i hvilke Ålle uden Hensyn til Embedsstudium
kunde tage Deel, den anden til særlige Øvelser i Theologi,
Rets\idenskab o. s. Ir. Hvad Formen for de nye Øvelser
endelig angaaer, skulde de bestaae deels i skriftlige, snart
danske snart latinske, Udarbejdelser over opgivne Emner,
deels i Disputation og i Foredrag, efter Omstændighederne
enten udarbeidede i Forveien eller improviserede paa Ste
det. — Den Plan, Kommissionen saaledes havde udkastet
til en Reform af de Guldbergske Klosterøvelser, deelte
imidlertid Skjæbne med saa mange andre af dens Planer:
den kom ikke til Udførelse. Efter Kjøbenhavns Brand 1795
gik nemlig Øvelserne ganske istaa2), og de bleve aldrig
seneie optagne paany, uagtet Tanken herom i Begyndelsen
*) Minerva for 1793 II. S. 380 ff.
2)
Engelstoft og Werlauff Kbhvns Univ.-Bygn. Hist. S. 69.