Tredie Tidsrum. 1777—1818. IV.
ingenlunde aldeles var opgivet, og uagtet man endnu i
længere Tid vedblev at fordele nyudnævnte Alumner til de
forskjellige Borde paa Klosteret.
82.
Da Kommuni tet s -Bygn ingen efter Øvel
sernes Ophor bliver os ligegyldig, skulle vi, forinden vi
for bestandig forlade den, paa dette Sted i laa Ord minde
om dens Skjæbne efter 1777. Professor Ilolms fornuftige
Plan at benytte en Deel af denne Bygning til Oprettelsen
af en lille Regents havde ikke været den Kommission, der
udarbeidede den nye Kommunitets-Fundats, aldeles frem
med. I alt Fald indeholdt Fundatsen selv en Bemyndigelse
for den til Tilsyn med Øvelserne forordnede Kommission
til, naar de Personer, der da havde Fribolig sammesteds,
vare boftdøde, »at indlægge deri en
d e ca n um
med nogle
a lu m n is
«. Men denne Bemyndigelse blev aldrig benyttet.
Lige indtil 1805 vedblev Størstedelen af Bygningens nederste
Etage at være afbenyttet til Boliger for Enker efter Pro
fessorer og Andre, ogAaret efter indrettedes den til Kon
torlokaler og til Bolig for en Betjent, der kunde føre T il
syn med Bygningen i det Hele. Allerede tidligere var den
store Sal, i hvilken Klosterøvelserne havde været afholdte,
bleven afdeelt i tvende Rum, af hvilke det ene ud tilGaar-
den anvendtes til Lokale for det pædagogiske Seminariums
Øvelser, det andet ud til Nørregade til et Auditorium.
Under Bombardementet 1807 deelte Kommunitets-Bygnin
gen Skjæbne med de egentlige Universitets-Bygninger, om
den end ikke ødelagdes saa fuldstændig som disse, og
e fteral den paany var gjenopført — hvad det Ydre an-
gaaer, i alt Væsentligt som efter Branden 1/28 — blev
den efterhaanden indrettet til Boliger for Professorer og
for den ene af de akademiske Pedeller, til Lokale for Um-