Tredie Tidsrum. 1777—1818. V.
305
Kirkebygning, der var Rædslernes Midtpunkt; men den
undgik dog at dele Skjæbne med Universitets- og Kom
munitets-Bygningen og med det i samme Gade beliggende
Borchs Kollegium.
Allerede under Forhandlingerne om den Reorganisa
tion af Kommunitetet og Regentsen, der gjennemførtes
1777, var det ved en kongelig Resolution af 11 Septbr.
Aaret forud1) befalet, at der skulde opføres en ny Etage
■over Regentsens 3die og 4de Gang eller den østlige Halv-
deel af Længen ud til Kannikestræde - en Foranstaltning,
som nærmest blev truffen til de nye Dekaners Tarv, der
som ovenanført skulde have Bolig paaKollegiet. Ved denne
Paabygning, der begyndtes 1777 og fuldendtes i Løbet af
det følgende Aar, blev der indvundet
8
Dobbeltkamre.
Disse vare imidlertid ikke tilstrækkelige til at huse de 11
Dekaner, som hver skulde have to Værelser, og det gik
derfor ud over Alumnerne, hvis Tal indskrænkedes, saa-
1ænge indtil Dekanatet efterhaanden uddøde. For at raade
Bod paa denne Ulempe paatænkte man senere enten at
forandre Kirken til Beboelsesleiligheder eller at optøre en
tredie Etage paa Længen ud til Krystalgade"). Men ingen
af disse Planer kom til Udførelse, og Kirken stod, efterat
Lovsangen var ophørt, saagodtsom ubenyttet, indtil den,
efterat Studiigaarden under Bombardementet 1807 var ned-
brændt, toges i Brug til Afholdelsen af akademiske Fester
og Promotioner. Udvidedes saaledes Bygningen end ikke
yderligere, end skeet var i 1777, saa modtog dogGaarden
i denne Periode flere Forbedri nger og Udsmykn in
ger. I Aaret 1780 fik Kirken nemlig sin nuværende pynte
l)
I Kommunitetets Archiv.
Minerva for 1793 II- S. 387.
20