325 / 426
310
Kommunitetet og Regentsen.
tes, saalænge de henlaae paa Hospitalet1). Hertil kom,
vistnok allerede i dette Tidsrum3), den Velgjerning mod
Regentsianerne, at der af Renten af en Deel af den For
mue , som den ovenfor omtalte Dr. Ring havde skjænket
Universitetet, anskaffedes Lægemidler til syge Alumner, der
ikke indlagdes paa Hospitalet, ligesom de ogsaa kunde
henvende sig om Hjælp til en dertil antagen Læge, som
erholdt
1
Rdr. for hver Student, der saaledes søgte Raad
hos ham, medens det efter de her nævnte Udgifter mulig
overskydende Beløb af Renten anvendtes til at skaffe re-
konvalescente Alumner en bedre Pleie paa Hospitalet end
den almindelige. Hvad endelig angaaer den Pengeindtægt,
Regentsianerne siden Aaret 1714 havde havt af deres
L igbære r -P r i v i leg i um, og hvis Størrelse for hver En
kelt, som forhen anført, hidtil havde beroet paa Tilfældets
Gunst eller Ugunst, bestemte Fundatsen af 1777, at Pen
gene herefter skulde indflyde i en fællefe Kasse og af
Provsten maanedlig fordeles ligelig mellem samtlige Alum
ner3), saaledes at enhver fra den Tid af i Gjennemsnit
oppebar omtrent 25 Rdr. aarlig4). Det varede imidlertid
heldigviis ikke længe efter denne Forandring, inden Re
gentsianerne uden Tab i Indkomster bleve fritagne for den
i alt Fald i vore Øine anstødelige Forretning, for hvilken
') Nyerup a. St. S. 44 og 89.
2) See Motiverne til den kg], Resol. af 9 Juli 1831 (i Reskriptsaml.),
hvor det hedder, at det Bingske Legats Renter »efter lang Praxis»
havde faaet den omtalte Anvendelse.
3hDet bestemtes tillige, at for Fremtiden ikke længer Provsten, men
den yngste
Prof. juris consistorialis
skulde tiltrædePolitiretten ved
Paadømmelse af Uordener i Anledning af Ligbæringen, og at For
sømmelse af denne Forretning skulde straffes de 3 første Gange
med Bøder og den 4de Gang med Udelukkelse af Regentsen.
4) Jonge Kbhvns Beskrivelse S. 319.