330 / 426
Tredie Tidsrum. 1777-1818. VI.
315
Tidens store Spørgsmaal - er det mærkeligt nok, at de
i Hovedstadens Vrimmel spredte Studenter ikke sees at
have røbet nogen Tilbøjelighed til at forene sig i lignende
Øicmed. l)e mest fremragende af Datidens Klubber havde
vel en stor Tilgang fra den akademiske Verden; men lige
som der dog ikke fandtes nogen udelukkende akademisk
Klub eller Forening, saaledes var ogsaaAdgangen til Klub
livet i Reglen spærret for den egentlige studerende Ung
dom. Det var ret, ligesom om Reaktionen mod Studen
terstandens tidligere Isolation fra den øvrige Befolkning nu
gik saa vidt, at man skyede Tanken om et exklusivt akade
misk Foreningsliv. Forklaringen af det antydede Særsyn
kan mulig ogsaa for en Deel søges i den Sondring mellem
det danske og norske Element, der allerede i Slutningen
af det foregaaende Tidsrum yttrede sig i den fælles Litte
ratur og t. Ex. fandt sit Udtryk i den stærke Modsætning
mellem Evalds og Wessels Tilhængere. Det er bekjendt,
at denne Sondring ogsaa var tilstede i Studenterverdenen,
hvor den navnlig fremtraadte i Drillerier og Smaakampe
mellem Russerne. Henimod deTimer, daForelæsningerne
for disse skulde tage deres Begyndelse, pleiede Nordman
dene at opstille sig paaStudiigaardens Trappe ior at t\iu0e
de forbipasserende .Jyder, til at tage Hatten af for dem.
Som venteligt var, vilde »Jyderne, ikke finde sig i at y e
deres brosige Kammerater denne Hylding, og der forefa
derfor mellem begge Nationers Repræsentanter jævnlig
smaa Haandgemæng, der undertiden endog fortsattes inde
i Rusauditoriet og en enkelt Gang kunde antage en noDe
alvorligere Charakteer*). Hvor liden Vægt der nu end
i) K. L. Rahbek Erindringer I. S. 190 f„ H. Stelfens Was ich er-
lebte II. S. 37.