334 / 426
Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI.
319
det almindelige Omdømme heftede vedForretningen, søgte
at leie Kammerater med mindre udviklet
p o in t d 'h o n n e u r
til at udføre deres Forpligtelser i saa Henseende. Det
Trykkende, der saaledes i og for sig laa i Ligbæringen,
forøgedes endmere netop ved Regentsianernes Trang.
Penia, der altid havde været Huusgudinde paa Regent
sen, var det endnu, og naar vi erindre, at mangen
Alumnus til Bestridelse af alle Fornødenheder undtagen
Huusly og Brændsel kun havde de 50—60 Rdr. aarhg,
som Kommunitetet og Regentsen skjænkede ham, er det
ikke at undres over, at Nøden, der bryder alle Love, ogsaa
kunde bryde det Forbud, Fundatsen indeholdt imod, at
Studenterne maatte gaae med »sluddervorne Klæder«1). Men
Ligbæringen tvang Regentsianerne til at bære Armoden
tilskue paa Gader og Stræder, og det var vel særlig den
lurvede Garderobe, som var Skyld i den ydmygende Med
fart, de lærde Ligbærere i Almindelighed fristede under
Udøvelsen af deres Hverv. Gamle Folk vide endnu at for
tælle om, hvorledes man selv i Familier af Middelstanden,
hvor der var indtruffet Dødsfald, ugjerne saae Regentsia
nerne blande sig mellem Ligfølget, »fordi de udbredte en
ilde Lugt i Stuen«, og derfor satte et Bord med Smørre
brød og Brændeviin til dem ud paa Gangen eller i For
i) Det Vederlag, en Student kunde faae for Undervibmmg, vai
endnu i dette Tidsrum kummerligt nok: 6 Sk. for limen '
sædvanlige, og8 Sk. blev anseet for ualmindelighøit (Hist. T ids s■
3die Række II. S. 111 Anm. 2). Som et Vidnesbyrd om, hvor
tarvelig i det Hele den uformuende Students Levevus; vat
ind i dette Aarhundrede, kan det tjene, hvad N. M. Petersen -
gang har fortalt Forf. af nærv. Skrift, at det, da han boede paa
Regentsen sammen med Rask, af Kontubernalerne ansaaes son
en sær Luxus, naar Finantserne engang imellem tilstedede at
sende Bud efter en Portion kogte Kartofler fra en næi iggei
Stegekjælder.