339 / 426
324
Kommunitetet og Regentsen.
Anklang i de dannede kjøbenhavnske Kredse, gjorde, at
man i den staaende Hær efterhaanden kun saae en unyttig
Byrde for Samfundet, og den taktløse og lidenskabelige
Maade, hvorpaa flere Officerer førte deres Stands Sag,
skulde ikke bevirke, at den blev seet med gunstigere Øine.
Under denne Stemning var det, at Posthuusfeiden udbrød
den 2 Febr. 1793, samme Dag, som Efterretningen om
Ludvig XVI.s Henrettelse havde naaet Kjøbenhavn. An
ledningen dertil var følgende. Da en Flok Studenter paa
deres Vei til Universitetet den nysnævnte Dag ilede opad
Kjøbmagergade, kom en af dem ved Navn Michelsen1) til
noget ublidt at berøre en Lieutenant llømeling af Garden
tilfods, der stod paa Hjørnet af Løvstræde samtalende med
en Dame i et Vindue. Lieutenanten var saa taabelig for
denne ufrivillige Berørelses Skyld at trække blank; men
Studenten lod sig ikke- forknytte, rev Sabelen fra ham og
brækkede den itu over Knæet. Som det var at vente, sam
lede dette Optrin strax en Mængde Folk, der oprørte over
Officerens Taktløshed gjorde Nar ad ham og nødte ham
til at søge Tilflugt i Postgaarden, hvis Port man for at
beskytte ham mod den stedse voxende Vrimmel -strax luk
kede2). Men Massen fordrede høirøstet, at Officeren skulde
arresteres eller udleveres: »Aa sæt en Konvolut om ham
og send os ham herud!« hed det, og da denne Fordring
ikke opfyldtes, og det Skete gjennem de tusinde Munde
allerede var blevet forvansket derhen, at Officeren havde
stukket Studenten ihjel eller i alt Fald saaret ham dødelig,
blev Larmen stedse større. Imidlertid var Efterretningen
1)
Hans Christian M.; han var Konamunitets-Alumnus, men laa ikke
paaRegentsen.
2) F. Hammerich: Et Par Smaatræk af Livet i Skolerne og vedUni
versitetet i Slutn. af forrige Aarh. (i Tidsskriftet Folke I. S. 212 ff.).