342 / 426
Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI.
327
hidselsen var uhyre, de mest foruroligende Rygter gik fra
Mund til Mund, og store Menneskemasser vare paaBenene.
To Afsendinge fra Holmens Skibstømrere henvendte sig
opad Dagen til Regentsprovsten Professor Gamborg med
det Spørgsmaal, om han ikke var Formand for Studenterne,
og da han ikke afgjort turde benægte dette, erklærede de,
at naar Studenterne vilde gjøre deres krænkede Ret gjæl-
dende med Magt, stode 200 nævestærke Mænd med Øxer
til deres Raadighed. Man tænke sig den indesluttede,
svagelige og stuelærde Mands Forbauselse ved dette T il
bud! Den kunde kun lignes med den Studsen, hvormed
Studenternes troe Allierede fra Nyboder hørte Gamborg
forsikkre, at det var hans Pligt som et Slags Officeer over
Studenterne at overholde Ro og Orden mellem disse og
at angive enhver Deeltager i Opløbet, ligegyldig om han
var Student eller ei1). Den almindelige Ophidselse lagde
sig efterhaanden, men Forholdet mellem Studenter og Of
ficerer var selvfølgelig ikke blevet bedre. De sidste skjæ-
vede med forbittrede Blik til »Studenternes Kaserne«, og
en Student gik aldrig af Fortoget for en Officeer. Udfaldet
af den nedsatte Kommissions Virksomhed blev ikke saa
slemt, som man havde ventet. Man vilde skaane den Of
ficeer, der havde foranlediget det hele Opløb, og kunde
da heller ikke med Billighed være for stræng mod Stu
denterne. Den 12 April resolverede Kongen paa Kommis
sionens Indstilling, at der i Konsistorium vedUniversitetets
Rektor skulde tildeles Studenterne Henrik Steffens og Peter
Wieck af hvilke den sidste nok kun havde havt en
temmelig ringe Deel i det Forefaldne
»en al\oilia
Irettesættelse for deres ved .Opløbet af 2 Febr. sidstleden
*) Steffens a. St. S. 298 ff.