348 / 426
Tredie Tidsrum. 1777—ISIS. VI.
333
teristisk end følgende. Da enRegentsianer enAften traadte
ind i det kongelige Theaters Forsal, mødte han Nyerup,
der langsomt gik henimod Udgangen. Nyerup standsede
ham med et »Godaften, kjæreVen!«, fortalte, at det ogsaa
havde været hans Agt at gaae i Theatret, men at der var
udsolgt til Parterret, og at han ikke kunde gaae i anden
Etage, da han kun havde 3 Mark hos sig — og spurgte
derfor Studenten, om denne kunde laane ham 1 Mark til,
forat han dog ikke skulde være gaaet forgjæves. Denne
Begjæring opfyldtes med Glæde af Regentsianeren, der i
Øieblikket var rigere end sin Provst, og endnu den Dag
idag gjemmer han den Billet, hvormed det laanle Beløb
senere blev ham tilbagebetalt.
Under denne Mands Ægide var det, at Regentslivet
skulde udvikle sig, løst fra de gamle Tiders hæmmende
Baand, og det taler til Alumnernes Roes, at det gik saa
sømmelig og sædelig til paa Gaarden som maaskee aldrig
i den skrappeste Inqvisitions Dage. Der var endog en lid
i Begyndelsen af det nye Aarhundrede, da Stilheden paa
Regentsen var saa stor, at alt freidigt Ungdomsliv derinde
syntes udslukt. Dette stod for en Deel i Forbindelse med
Begivenheder, som strakte deres Virkninger over Folket i
dets Heelhed. Den Presselov, der saae Lyset endnu inden
Udgangen af det svundne Aarhundrede, antydede et Om
slag i Regjeringens Grundsætninger, hvis Følger spoiedes
i mange Retninger. Med den offentlige TttringSfiilied
følte ogsaa den private sig skræmmet, og den frie livs
glade Aand, der havde betegnet de sidste 15 16 Aar,
lammedes. Hertil kom, at der paa Fædrelandets poli
tiske Horisont samlede,sig truende Tordenskyer, livis toi
færdelige Nedslag i 1807 hos den bedre Deel al Nationen,
efterat den første lidenskabelige Smerte var overstaaet,