352 / 426
Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI.
337
kunde føle sig tilfredsstillet ved Klique- Samqvemmet fra
Aarene 1780 og 1790 eller med andre Ord ved en Idee-
iudvexling med et Par gode Venner, og som et Overgangs
trin til et fast og stadigt Foreningsliv mellem den hele
akademiske Ungdom dannede der sig derfor — om vi saa
maae sige — et peripatetisk Studenterliv, for hvilket
netop Regentsen fortrinsviis var Udgangspunktet, og hvori
Poul Møller var Sjælen. Snart hos ham, snart hos de
[mangfoldige Ligesindede flokkedes saa mange af de Unge,
-som det snevre Regentsværelse kunde rumme, og ved de
-dampende Piber, stundom vel og omkring den rygende
Bolle, der nu paany blev et fra Studenterlivet temmelig
uadskilleligt Tilbehør, drøftedes med Iver og Alvor Alt det,
der havde grebet Gemytterne. Der ventedes kun paa en
udvortes Anledning til, at Trangen til Samliv skulde skabe
et stadigt og fast Foreningspunkt mellem Studenterne.
Af de Unge, der i dette Tidsrum droge ud fra Re-
gentsen for at virke paa en større Skueplads, have vi al
lerede nævnet tvende: den ene Rasmus Nyerup, der vendte
tilbage til Gaarden for aldrig mere at forlade den, den
anden Poul Martin Møller1). Til disse Navne skulle vi
endnu føie følgende: den sidstnævntes Fader, Lollands
Biskop Rasmus Mø11er, Oldgranskeren FinnMagnus en,
Sprogforskeren Rasmus Christian Rask, Litteraturhistori
keren Niels Mathias Petersen, Digterne Jens Immanuel
Baggesen, Steen Sleensen Blicher, Gaspar Johannes
Boye, Nikolai Søtoft og Christian Winther, Domme-
x) Han havde først Værelse paa forskjellige Steder i Cte Gang og
beboede senere Leiligheden Nr.
6
i 1ste Gang, i hvis Vindue han
tit sad med et Been paa hver sin Side af Vinduesposten og sang,
saa det gjenlød over hele Gaarden.
22