357 / 426
342
Kommunitetet og Regentsen.
retten skulde vedblive udelukkende at tilkomme det theo-
logiske Fakultet, uanseet at hiin Lov udtrykkelig gav
Studenter af alle Fag Adgang til Nydelsen af begge Stif
teisers Goder, gjorde dog Reglementet af 1818 ingen For
andring i saa Henseende. Den rørte overhovedet aldeles
ikke ved Bestyrelsesforholdene, og de theologiske Profes
sorer vedbleve altsaa fremdeles under Tilsyn af Direktionen
for Universitetet og de lærde Skoler at raade over disse
den kjøbenhavnske Høiskoles største Beneficier. Det var
først i Aaret 1843, altsaa omtrent 70Aar, efterat der første
Gang offentlig var ført Anke over denne Ordning af Stif
teisernes Bestyrelse, at der endelig skete en Indskrænkning
i Fakultetets Eneraadighed. Efterat det nemlig først ved
en kongelig Befaling af 25 Marts 1843 var blevet paalagt
Universitets-Direktionen bl. A. at tage under Overveielse,
om der ikke kunde være Anledning til at henlægge For
valtningen saavel af Universitetets somKommunitetets Jorde
gods og Kapitalformue under een Autoritet, stadfæstede
Kongen den 15 Dec. s. A. en Indstilling af nysnævnte Di
rektion, hvorefter Bestyrelsen af samtlige Kommunitetet til
hørende Midler og Eiendomme fra 1 Jan. 1844 skulde
henlægges under 'den i Aaret 1837 oprettede Universi-
t ets-Q væstur, med hvilken et saakaldet
inspectora
qvcesturæ
skulde føre Tilsyn1). Som en Konseqvents af
den saaledes tilvejebragte Eenhed i Universitetets og Kom
munitetets økonomiske Bestyrelse blev det Aaret efter be
sluttet ligeledes at forene Bestillingerne som Forvaltere
over de tvende Stifteisers Gods, saaledes at dette under
U Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1843 S. 10 — 24. Af Qvæstur-
kontoiets Embedsmaend skulde Bogholderen og Kassereren være fæl
les for Universitetet og Kommunitetet, hvorimod der for hver af
disse Stiftelser ansattes en særlig Kassekontrollør og Sekretær.