361 / 426
346
Kommunitetet og Regentsen.
aarlig Godtgjørelse af 100 Rdr. *) Istedetfor den Vice-
provsten fra Først af anviste Bolig i 2den Gang indrettedes
der ham i Aaret 1848 en rummeligere (3 Værelser) og
smukkere Leilighed i Kirkegangen3).
9 3 .
Blandt de tvende Stifteisers Embedsmænd maa
i dette Tidsrum endnu nævnes Regentslægen. Forat
der kunde anvendes saameget mere af det Bingske Legats
Renter til Lægemidler for og bedre Forplejning af syge
Regentsalumner (jfr. ovenfor S. 310), foresloges det nemlig
i Aaret 1831, at Kommunitetet skulde antage og selv lønne
en fast Læge for de Regentsianere, hvis Sygdomstilfælde
ikke var af den Beskaffenhed, at de burde indlægges paa
Hospitalet. Dette Forslag blev stadfæstet af Kongen den
9 Juli s. A., saaledes at Lægens Løn bestemtes til 100 Bdr.
aarlig, og det theologiske Fakultet ansatte i Henhold hertil
Gand. med. H. C. Crone som første Regentslæge3).
9 4 .
Af underordnede Bestiliingsmænd var der nu
ikke længer Spørgsmaal om andre end Regentsens
Underbetjent og Portner, hvis Forretninger ere omtalte
paa sine Steder i det Foregaaende. Som det vil erindres,
var der indrømmet den førstnævnte af disse Betjente Til
ladelse til i sin Beboelseslejlighed i Kirkegangen at bolde
en lille Beværtning med Thee, Smørrebrød o. desl. for
Alumnerne, medens det derimod tidligere var ham forbudt
at udskjænke Brændeviin og andre stærke Drikke. Men
dette Forbud var i Tidens Løb blevet forglemt eller over
holdtes i alt Fald ikke, og Underbetjentens Leilighed eller
»Kroen« var, som senere nærmere skal omtales, i den
1) Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1842 S. 109.
2) Lindes Meddelelser ang. Kbhvns Univ. o. s. v. S. 975.
3) Den kgl. Resol. findes i Reskriptsaml., jfr. Selmer Akademiske
Tidender for 1834 S. 138.