365 / 426
3 5 0
Kommunitetet og Regentsen.
dende for god Opførsel og Flid, og den 16 Okt. 1834
stadfæstede Fakultetet en Indstilling fra Provsten om, at
Gratist-Væsenet i den her omhandlede Betydning af Ordet
skulde være aldeles afskaffet. Aaret efter bestemtes det
derimod, at ligesom del allerede længe havde været Regel,
at Fakultetet udnævnte en saakaldet fast Gratist, saaledes
skulde der for Fremtiden bestandig udnævnes to saadanne.
Under de ovennævnte for begge Stifteisers Alumner
fastsatte Antal indbefattedes baade Privilegerede og Upri-
vilegerede. Da der imidlertid ikke var sat nogen Grændse
for Antallet af de førstnævnte — alene med Undtagelse af
de fra Frederiksborg Skole dimitterede Alumner, hvis Tal
ikke kunde overstige 8 — lod det sig tænke, at der kunde
opstaae et for stort Misforhold mellem Antallet af privile
gerede og uprivilegerede Alumner. Dette blev virkelig
ogsaa Tilfældet, saaledes at Antallet af hine i Slutningen
af Aaret 1831 udgjorde ikke mindre end 28, med andre
Ord over
\
af Regentsens og henved af Kommunitetets
samtlige Alumner. For Regentsens Vedkommende kunde
der imidlertid ikke raades Bod paa denne Ulempe, uden
en Begrændsning af de Privilegeredes Antal, hvorpaa der
selvfølgelig ikke kunde tænkes. Derimod søgtes Misfor
holdet, hvad Kommunitetet angaaer, afhjulpet derved, at
Bestyrelsen Aaret efter bemyndigedes til, saafremt der ved
den haivaarlige Uddeling af Stipendiet fandtes tiere end 20
privilegerede Ansøgere, då at uddele saamange overordent
lige Portioner af Stipendiets nedenfor omtalte laveste Grad
til uprivilegerede Ansøgere, som der var flere end 20 af
hine*).
1) ligt. Resol. af 30 Marts 1832 (Selmer Akad. Tid. for 1834 S.
174 11'.).