364 / 426
Fjerde Tidsrum. 1818—1848. III.
349
Reglement bestemte derfor, at Tallet af Kommunitetets
Alumner, der 1818 beløb sig til 154, ved Inddragelse i
Løbet af 4 Aar skulde indskrænkes til 130.
Derimod skete der ikke nogen Forandring i Antallet
af Regentsianerne, der alle 100 skulde være Kommunitets-
Alumner. Det var imidlertid i Virkeligheden langtfra, at
Antallet af Regentsens Indvaanere var indskrænket til disse
100. Den tidligere omtalte Skik at indtage Personer paa
Værelserne som Gratister var allerede i sidste Halvdeel
af foregaaende Tidsrum bleven fulgt i et stedse voxende
Omfang. Istedelfor at Stiftelsens Foresatte skulde have
modsat sig denne Skik, var det ikke sjeldent, at de an
befalede Personer, for hvilke de interesserede sig, til
at optages som Gratister i disse eller hine Kontuber
nalers Leilighed, og det var derfor heller ikke underligt,
at Alumnerne al egen Drift stedse meer og meer benyttede
sig af Retten til at skjænke Slægtninge og Venner Øuusly
hos sig. Det var vel en stiltiende Forudsætning, at Gra
tisterne skulde være Studerende, men dette Ord toges i
en saa vid Betydning, at det omfattede endog Skoledisciple,
og mangen ældre Embedsmand omkring i vore Provindser
har endnu Minder om et Regentsliv ikke alene fra sine
Studenter-, men endog fra sine Skoleaar. Endmindre er
det da at undres over, at Alumnernes tilreisende fædre
eller andre Slægtninge ofte betragtede Regentsen som et
Slags Gjæstgiversted, hvor de havde frit Natteherberg un
der deres Ophold i Hovedstaden. Hele dette Uvæsen op
hørte først ganske henimod Midten af dette lidsium.
Provsteskiftet i 1829 havde allerede bidraget til væsentlig
at indskrænke Ondet, idet det da vedtoges, at en Giatist
ikkun kunde optages, naar begge Kontubernaler vare enige
i Ønsket herom og udtrykkelig anbefalede den Paagjæl-