367 / 426
352
Kommunitetet og Regentsen.
staae aaben for Studenter, som vare dimitterede fra en
offentlig Skole og der havde været Stipendiater eller Gra
tister, forudsat at de ved
Examen artium
havde erholdt
bedste Charakteer, og under særegne Omstændigheder og-
saa for privat Dimitterede med samme Hovedcharakteer,
dog at Udnævnelsesretten i saa Fald tilkomDirektionen for
Universitetet og de lærde Skoler. Den saaledes erhvervede
Plads tabtes imidlertid, naar Vedkommende ikke inden eet
Aar fra Udnævnelsen bestod begge Afdelinger af anden
Examen idetmindste med næstbedste Charakteer, hvorimod
Pladsen under den modsatte Forudsætning kunde beholdes
i tre Aar, efterat han havde hestaaet nysnævnte Examen.
Efter Udløbet af det første akademiske Aar fordredes der
som Betingelse for Adgang næstbedste Charakteer ved
anden Examen, og Beneficierne kunde da nydes i tre Aar
fra Udnævnelsen, i ethvert Fald dog ikke længere end et
halvt Aar, efterat den Paagjældende havde hestaaet sin
Embedsexamen — en Bestemmelse, fra hvilken der dog
af Universitets - Direktionen og senere af Konsistorium i
særegne Tilfælde kunde gjøres Undtagelse, saaledes at der
tilstodes endnu et halvt Aars Forlængelse. Ansattes en
Alumnus i nogen offentlig Betjening, ophørte Beneficierne
strax uden alt Hensyn til de nysangivne almindelige Grænd-
ser for dets Varighed. — Forat Bestyrelsen kunde sættes
istand til at danne sig en saavidt mulig tilforladelig Dom
om det vigtige Punkt Ansøgerens Trang, anordnedes der
i Aaret 1835' et Schema for de saakuldte
testimonia
pertatis,
som enhver Ansøger under sit Navns Underskrift
skulde udfylde, og som Hjemstedets Øvrighed skulde for
syne med Paategning om, at der Intet var den bevidst,
.som talte mod Angivelsernes Rigtighed1).
l)
Kgl. Resol. 2 Jan. 1835 (Selmer Akad. Tid. for s. A. S. 112 ff.).