340
Kommunitetet og Regentsen.
ophævede ikke Fundatsen af 1777, men* underkastede kun
enkelte fremtrædende Punkter i denne en Reform, og de
øvrige Bestemmelser, der ikke allerede tidligere udtrykke
lig eller stiltiende vare traadte ud af Kraft eller afløste af
nye, maatte saaledes betragtes som fremdeles gjældende.
Reglementet danner derfor heller ikke et saa indgribende
Vendepunkt i Stifteisernes Historie som hiin Fundats;
men ved sine for Alumnerne saare vigtige Bestemmelser
om Forhøielsen af den ydede Understøttelse, ved den ud
videde Indrømmelse af Adgang til Kommunitetet og Re
gentsen allerede i det første Studenteraar, ved Begrænds-
ningen af disse Goders Nydelse til den Tid, i hvilken en
Student ordentligviis kunde antages at ville være istand til
at fuldende sine Universitetsstudier, og ved Forbudet imod,
at Studerende, der havde afsluttet deres akademiske Løbe
bane , maatte beholde Beneficierne — er det dog betyd
ningsfuldt nok til. at vi tør begynde et nyt Tidsrum i Re-
gentsens og Kommunitetets .Historie fra det Aar, da det
sattes i Kraft.
Den Forbedring i Alumnernes Kaar, somReglementet
gjennemførte, forøgede Kommunitetets aarlige Udgift til
Stipendier indtil næsten det Dobbelte af hidtil. Men det
var saa langtfra, at Stiftelsen herved overbebyrdedes, at
dens formue meget mere, navnlig i de senere for Landets
almindelige Velstand saa gunstige Aaringer, forøgedes i et saa
betydeligt Omfang, at denne Periode i økonomisk Henseende
ubetinget tør kaldes Kommunitetets mest glimrende. For
at give en Forestilling om dets Formuestilstand i denne
Tidsalder turde del være tilstrækkeligt at anføre, at de Til
skud til Universitetet, som Stiftelsen omtrent fraMidten af
forrige Aarhundrede nu og da havde maattet udrede, nu
tiltog saaledes i Hyppighed og Størrelse, at de indtil Ud