KommunitetetOgRegentsen

340

Kommunitetet og Regentsen.

ophævede ikke Fundatsen af 1777, men* underkastede kun

enkelte fremtrædende Punkter i denne en Reform, og de

øvrige Bestemmelser, der ikke allerede tidligere udtrykke

lig eller stiltiende vare traadte ud af Kraft eller afløste af

nye, maatte saaledes betragtes som fremdeles gjældende.

Reglementet danner derfor heller ikke et saa indgribende

Vendepunkt i Stifteisernes Historie som hiin Fundats;

men ved sine for Alumnerne saare vigtige Bestemmelser

om Forhøielsen af den ydede Understøttelse, ved den ud

videde Indrømmelse af Adgang til Kommunitetet og Re

gentsen allerede i det første Studenteraar, ved Begrænds-

ningen af disse Goders Nydelse til den Tid, i hvilken en

Student ordentligviis kunde antages at ville være istand til

at fuldende sine Universitetsstudier, og ved Forbudet imod,

at Studerende, der havde afsluttet deres akademiske Løbe

bane , maatte beholde Beneficierne — er det dog betyd

ningsfuldt nok til. at vi tør begynde et nyt Tidsrum i Re-

gentsens og Kommunitetets .Historie fra det Aar, da det

sattes i Kraft.

Den Forbedring i Alumnernes Kaar, somReglementet

gjennemførte, forøgede Kommunitetets aarlige Udgift til

Stipendier indtil næsten det Dobbelte af hidtil. Men det

var saa langtfra, at Stiftelsen herved overbebyrdedes, at

dens formue meget mere, navnlig i de senere for Landets

almindelige Velstand saa gunstige Aaringer, forøgedes i et saa

betydeligt Omfang, at denne Periode i økonomisk Henseende

ubetinget tør kaldes Kommunitetets mest glimrende. For

at give en Forestilling om dets Formuestilstand i denne

Tidsalder turde del være tilstrækkeligt at anføre, at de Til

skud til Universitetet, som Stiftelsen omtrent fraMidten af

forrige Aarhundrede nu og da havde maattet udrede, nu

tiltog saaledes i Hyppighed og Størrelse, at de indtil Ud