343 / 426
328
Kommunitetet og Regentsen
udviste egenraadige og lovstridige Forhold« ; at det igjen-
nem Provsten skulde tilkjendégives samtlige Studenter paa
Regentsen, »at de iblandt dem, der ved bemeldte Ledig
hed havde opført sig anstændig og rolig, fortjente Agtelse,
men at Hans Majestæt medMishag havde erfaret den ube
sindige og egenraadige Adfærd, som nogle af dem i denne
Anledning havde brugt, og at Hans Majestæt, idet han til
gav de Skyldige deres Forseelse for denne Gang, haabede,
at deStuderende, som nøde Understøttelse af Universitetets
Reneficier, herefter i Særdeleshed vilde udmærke sig ved
den Sædelighed, Rolighed og Anstændighed, som baade
Kongen og Medborgere fornemmelig burde kunne vente
at finde hos dem, der modtage Velgjerninger af Staten
for at gjøre sig duelige og værdige til dens Tjeneste som
Embedsmænd« ; endelig at Regentsianerne skulde miste
den Klokke, der havde spillet en saa væsentlig Rolle hiin
Dag, saaledes at de for Fremtiden ikke længer skulde
høre deres Uhr slaae Fuldslag1). Hvad det sidste Punkt
angaaer, søgte Konsistorium først paa Provstens Indstilling
at fortolke Kongebudet saaledes, at det var tilstrækkeligt,
naar det Reb borttoges, ved hvis Hjælp man fra Regents-
gaarden kunde ringe med Klokken, men paadrog sig kun
i den Anledning en allerhøieste Irettesættelse2), hvorefter
Klokken blev fjernet og henlagt paa Provstens Loft, hvor
den forblev indtil efter Bombardementet 1807, da man
formedelst Savnet af Fruetaarns Slaguhr tillod, at den igjen
ophængtes. Den Steffens og Wieck dikterede Straf blev
exeqveret saa lempelig som mulig. Efter Tilsigelse mødte
de den
8
Mai i Universitetets Examenssal, hvor Konsisto-
1) Resolutionen er trykt i Fogtmans Reskriptsaml.
2) Reskr. af 24 Mai i Badens Univ.-Journal I. S. 91.