338 / 426
Treciie Tidsrum. 1777—1818. VI.
323
troede, det gjældte et fælles Studenteranliggende. Det er
just fra den Tid, der, efter livad ovenfor er yttret, danner
Skjellet mellem de tvende mindre Afsnit indenfor Periodens
Grændser, at der foreligger et Vidnesbyrd herom i en Be
givenhed, som vi skulle skjænke en udførligere Omtale,
da den — afseet fra det ret charakteristiske Bidrag, den
yder til Opfattelsen af kjøbenhavnske Stemninger og T il
stande i Revolutions-Decenniet — blev Skyld i, at Regent
sen og Regentsianerne fik Plads ikke alene i Forhørspro
tokoller og kongelige Reskripter, men ogsaa i Ind- og
Udlandets Aviser, ligesom den heller ikke ganske blev
uden Følger for Kollegiet og dets Beboere. Vi sigte til
den saakaldte Posthuusfeide, et Opløb, i hvilket Mange
dengang i den første Skræk saae Begyndelsen til en heel
kjøbenhavnsk Revolution. Det vil erindres, at der allerede
lige siden Begyndelsen af det 18de Aarhundrede havde
hersket en bitter Stemning mellem Armeens Officerer og
Studenterne. Denne Stemning havde overlevet den lid ,
da de sidste ophørte at danne en fra den øvrige Befolk
ning isoleret Samfundsklasse, og havde ligesom tidligere
endnu i Aaret 1787 givet sig Luft i en Kamp mellem »de
Sorte og de Røde« i Philosophgangen, der dengang var
den mest yndede Spadseregang i Kjøbenhavn, og hvor om
Aftenen en Mængde Harpespillerinder og lignende Kunst
nere af lavere Rang søgte at tildrage sig Menneskevrim
lens Opmærksomhed — en Kamp, om hvis Anledning I ra
dilionen iøvrigt ikke har opbevaret Noget, og i hvilken det
heller ikke vides, omRegentsianerne spillede nogen særlig
Rolle. Siden den Tid havde Misstemningen mod Officeer-
standen antaget en mere almindelig Charakteer. Den &jen
nem flere Menneskealdere uforstyrrede Fred i Forbindelse
med Revolutions-Ideerne, der som bekjendt fandt levende
2 t *