333 / 426
318
Kommunitetet og Regentsen.
87.
Naar vi i det umiddelbart Foregaaende kortelig
have gjort Rede for, hvorledes det nu stod sig til med
Samlivet blandt Medlemmerne af den akademiske Ungdom
overhovedet, have vi nærmest havt Tilstanden, i den første
Halvdeel af dette Tidsrum for Øie. Vende vi os nu sær
lig til den Deel af de Studerende, som i Universitetsaarene
havde deres Hjem bag Regentsens Mure og et Bidrag til
deres Livsophold af Kommunitetets Kasse, da vil en saa-
dan Sondring mellem tvende mindre Tidsafsnit indenfor
Grændserne af Perioden fra 1777 til 1818 være endnu
mere paa sin Plads. Passe end nemlig de lyse Træk i
det ovenfor udkastede Billede af det almindelige Stand
punkt, denne Tidsalders Studenter indtoge, ogsaa paa hine,
kan det dog ikke miskjendes, at der var og maatte være
en indgribende Forskjel mellem deres sociale Liv før og
efter det 18de Aarhundredes sidste Decennium.
I hvor mangen Henseende end den Omordning af
Kommunitetet og Regenisen, der fandt sit Udtryk i Fun
datsen af 1777, fortjener at kaldes en Reform, saa bibe
holdtes der dog adskillige Momenter af den gamle Tingenes
Orden, der, saalænge de bestode i usvækket Virksomhed,
ikke kunde Andet end paatrykke Alumnerne et særeget
Præg, beslægtet med det, der tildeels var fælles for hele
Studenterstanden i en noget ældre Periode. En saadan
uheldig Arv fra Fortiden var først og fremmest Ligbæ-
r in gen. Med den mere udviklede Æresfølelse, hvoraf
Studenterne i Almindelighed nu vare i Besiddelse, foran
dredes de tidligere Anskuelser om det Sømmelige i, at
denne Forretning som en Erhvervskilde var henlagt til en
Deel af Videnskabens unge Dyrkere, af Statens ogKirkens
tilkommende Embedsmænd, og blandt Regentsianerne var
der ikke Faa, som trykkede af det Ydmygende, der nu i