Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI.
andre Retninger, skulle vi minde om, at Udviklingen af
hiint gik Haand i Haand med deres Fremskriden til et
Standpunkt i sædelig og social Henseende, som
dannede en glædeligModsætning til det, de havde indtaget
i tidligere Dage. Reformerne i Skole- og Universitets-
Væsenet bibragte dem en grundigere og alsidigere Dan
nelse. Modersmaalets Gjemndsættelse i sine Rettigheder
og den fremblomstrende nationale Litteratur bortkyste Ira
Studenterverdenen de sidste Rester af det stive latinske
og scholastiske Pedanteri. De liberale Ideers Udbredelse
nedbrød de tidligere Skranker mellem de forskjeliige Stæn
der i det sociale Liv, og der aabnedes saaledes den stu
derende Ungdom Adgang til Kredse, som hidtil havde væ
ret afspærrede for dens fleste Medlemmer. Den herved
betingede Vexelvirkning mellem Personer af forskjeliige
udvortes Vilkaar og forskelligartet Dannelse udbredte efter-
kaanden en bedre Tone saavel i det almindelige Omgangs
liv som ogsaa i Studenternes engere Samqvem. De høiere
stillede Samfundsklasser ansaae det heller ikke længer for
at være under deres Værdighed at lade deres Sønner gjteste
Høiskolens Høresale, og dette i Forbindelse med den for
øgede Velstand i de Stænder, fra hvilke den akademiske
Ungdom forhen saagodtsom udelukkende og endnu dog
altid ove-veiende rekruteredes, gjorde, at den i s i nHeel -
hed nu ikke længer fristede saa elendige økonomiske Vil
kaar, at den maatte forkues og nedværdiges undet Trykket
af egentlig Armod. Ligesom dette ikke kunde Andet end
indvirke paa de Studerendes personlige Selvagtelse og
Æresfølelse, saaledes skjærpedes denne ogsaa vedBevidst
heden om, at den flinke og begavede Student havde en
Fremtid for sig, der ikke som tidligere var priisgivet t i l
fældigheden eller en enkelt formaaende Stormands Luner