331 / 426
316
Kommunitetet og Regentsen.
iøviigt kan være at tillægge disse Skjærmydsler, som i det
Hele havde samme gemytlige Præg som de fælles For-
fædres Holmgange, turde dog den Sondring, der aaben-
baiede sig i dem, have ligget endeel dybere og maaskee
halv ubevidst været en Dæmper paa Tilbøjeligheden til at
stræbe henimod et Studenterliv som Nutidens, hvor Mod
sætningen i Sympathier og Charakteer vilde være frem-
traadt endnu stærkere end under de bestaaende Forhold.
Der manglede saaledes endnu bestandig et fælles For
eningspunkt for og et Alle omfattende Samliv mellem Kjø
benhavns Studenter, og midt i Adsplittelsen var det — naar
vi see bort fra Kollegierne — egentlig kun i Theatret, at
man kunde see Studenterne optræde som en sluttet Pha-
lanx. I Parterret, hvortil mangen fattig Student tilkjøbte
sig Adgang med sine sidste 2 Mark, for Dagen efter at
lade Middagsmaden fare, herskede Studenterne.' Her var
vel ingen Leilighed til en almindelig Drøftelse og Menings-
udvexhng; men til en Meningsyttring var der tilstrækkelig
Leilighed, og den Dom, der-lød gjennem Bifaldet eller
Mishaget fra den tætte sorte Flok, der fyldte Baggrunden
af Iheatret, var saa mægtig, at den var eenstydig med
Publikums Dom. Derhos maa det vel erindres, at der.
ingenlunde savnedes et livligt Samqvem i engere Kredse,
hvis Medlemmer sammenknyttedes ved et personlist Ven-
skabsbaand. Fremfor nogen anden Tid var maaskee netop
Aarene fra
1
777 til 1800 Studentervenskabernes Æra: be
slægtede Sjæle fandt snart hinanden, indgik Broderskab og
samledes saa jævnlig om den rygende Bolle. Den var
det nødvendige Tilbehør ved en saadan Sammenkomst, dog
kun som Midlet for en livligere Stemning og en friere
Udvexling af Tanker, ikke som Endemaalet. Og vankede
der end tit en Ruus i et sligt Vennelag, saa turde dog