314
Kommunitetet og Regentsen.
og at den grundige Forberedelse til at træde i Statens
eller Kirkens Tjeneste ogsaa gav et Krav paa at komme i
Betragtning til Ansættelse heri. Hvor forskjellig farvet den
akademiske Ungdoms Liv end iøvrigt kunde være i de en
kelte mindre Tidsafsnit indenfor Grændserne af den fore
liggende Periode, hvor stor en Andeel den end havde i
de Forvildelser ogBrøst, som Tid efter anden klæbede ved
den hele Slægt, dens eensidige Syslen med Livets mate
rielle Side, dens tomme Rationalisme o. s. fr. — vist
er det dog, at alle de ovenanførte Momenter i deres For
ening dannede en Studenterstand, der stod høit over det
pedantiske, sneverbjertede og i sig selv afsluttede Laug,
som tidligere bar hiint Navn. Fra et mere frit og ideelt
Synspunkt end forhen opfattede dens Medlemmer nu deres
videnskabelige Sysler, men ved Siden heraf oplodes deres
Sind foi Interesser, som havde været deres Forgjængere
ukjendte. Det Almeenmenneskelige var ikke længer Stu
denten et uvedkommende Begreb, og der var i alt Fald en
lang Tid, da han med Varme omfattede ikke alene Fædre
landets, men ogsaa Frihedens Sag. Sin Adspredelse søgte
han i Reglen ikke længer paaSteder og i Omgivelser, som
vare ham uværdige, og der foreligger Vidnesbyrd om, at
den Drift til Livsglæde, som er uadskillelig fra Ungdommen,
hos ham kunde være parret med en Alvor, der var rede
til Offre, naar saadanne behøvedes.
Med det Omrids af den akademiske Ungdom for Øie,
som vi her have givet, og naar det derhos erindres, at der
i alt Fald i Tidsalderens første Halvdeel hos hele den dan
nede Befolkning yltrede sig en levende Trang til i videre
Kredse end blotte Familiesamqvem at søge ikke alene sel
skabelig Adspredelse, men ogsaaLeilighed til en friere og
almindeligere Udvexling aflanker ogAnskuelser angaaende