332 / 426
<len Dom have almindelig Gyldighed, som en berømt Sam
tidig, hvis Studenteraar ved Kjøbenhavns Universitet falder
indenfor Grændserne af det nævnte Tidsrum, udtaler om
sin Deeltagelse i denne Side af det akademiske Liv. »Jeg
tilstaaer, at det vil falde mig vanskelig at betragte disse
lystige Momenter af min Ungdom med synderlig Følelse
af Anger«, siger han og tilføier, at de Aftener, han og
hans Kammerater tilbragte paa saadan Viis i hensynsløs
Glæde, aldrig sank ned til den aandsforladte Plumphed og
Raabed, der paa en modbydelig Maade skræmmede ham
tilbage, da han senere i Jena bivaanede det første »Bter-
gelage« blandt tydske Burscher1). Og vel var det den
Tid, da man »drak til sin Sang«, men endnu mere den
Tid, da »man sang til sin Drik«, det var Visens og især
Drikkevisens Guldalder. I en Vise tordnede man mod
Tyranniet og lovpriste Friheden, i den bragte man Skjøn-
hed og Ynde sin Hyldest, i den drog man tilfelts mod
nedarvet og nymodens Daarskab. Skulle vi med eet Ord
betegne Charakteren af dette Samliv ved Bollen, hvor man
i Dithyramben forstod at udtale Alt det, hvortil man i vore
Dage bruger Bordtalen, da turde maaskee Udtrykket »Ge-
mvtlighed« være det mest betegnende, naar vi lægge et
Stænk af det Philistrøse ind i dette Begreb. »Mod Despoti
og Fordom og Nykker« kjæmpede man ufortrøden; men
Idealerne, i hvis Navn man kjæmpede, vare stundom smaa
nok, og hos de Fleste var der midt i Kampen Noget, der
lod, som om man ikke meente det saa slemt endda. Den
medfødte nationale Godmodighed fornægtede sig ei og for
lod end ikke dem, der i Aarene 1790 med Punscheglasset
drømte sig som Danton’er og Robespierie r.
Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI.
317
x) Steffens Was ich erlebte I. S. 109 og 125.