Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI.
331
nogen anden af de 49 Mænd, man kjender som Ihænde
havere af Provste- Embedet. I tidligere Dage synes For
holdet mellem Provsten og Alumnerne ikke at have været
synderlig venligt, og det laa tildeels i Beskaffenheden af
hiins Embedspligter, at det heller ikke let kunde være
anderledes. Andreas Christian Hviid er den første af Prov
sterne, om hvem det vides, at han ved en mild og human
Fortolkning af sine Pligter og ved en venlig Adfærd lige-
overfor Alumnerne erhvervede sig disses Kjæilighed og
Hengivenhed1). Hans Efterfølger blev Andreas Gamborg,
hvis menneskesky Væsen og kantede Manerer-) ikke vaie
egnede til at lade ham vinde sine Undergivnes Hjerter, og
Baggesen, der afløste ham, betragtede sit Embede ikkun
som et byrdefuldt og kjedsommeligt Levebrød3) og synes
navnlig ikke at have skjænket Alumnerne synderlig Op
mærksomhed. Da han allerede Aaret efter sin Udnævnelse
reiste til Udlandet, overdroges det, som ovenfor anført,
Nyerup i Egenskab afViceprovst, at varetage hans Fonet-
ninger, og 1802 blev han Baggesens Eftermand. Valget
af en Regentsprovst kunde neppe være faldet paa nogen
>) Han var Provst 1781 -
88
. P. E. Müller omtaler ham saaledes:
»Ingenio eximius, moribus facilis, multifaria doctnna pollens, hu-
jus collegii præpositus omnium alumnorum mentes humamtate sua
• divinxerat«
(J. Møller Nyt theol. Bibi. foi 18'..4 S. 272).
2) 11. Steffens siger om ham (a. St. S. 21): »Er schien still, einsam
und verschlossen zu leben und sprach in seinen Vortragen mein
in sich hinein als aus sich heraus«. Det er ham, om hvem man
fortæller, at han altid tiltalte Studenterne med »man«, og da en
af disse engang gjorde Gjengjæld, i en stødt og irettesættende Tone
svarede: »Man siger ikke man til man!«.
3) Han skrev nogen Tid efter sin Udnævnelse til sin Ven Reinhold:
»Hertugen har paa eengang gjort mig til Provst, Præpositus, Re
parations-Inspektør, Dørvogter, Huusvært, Natvægter, Gaardskarl
Universitetsbud og hvad veed jeg Alt« (J. Baggesens Biographi vec
A. Baggesen II. S. 165).