377 / 426
36 2
Kommunitetet og Regentsen.
Forsaavidt Renten af det Noldske Legat, som forhen be
rørt, allerede længe ikke var bleven anvendt til Indkjøb af
Brændsel for enkelte Regentsianere , men gaaet ind i
Massen af Kommunitetets Midler, kan det endvidere be
tragtes som en Forøgelse af Regentsstipendiernes Antal,
at Universitets-Direktionen i Aaret 1839 tillod, at Renten
fremtidig hvert Aar uddeeltes til to trængende Alumner paa
Kollegiet1). Samtidig stadfæstede Direktionen den Praxis,
der maaskee endog allerede fra Slutningen af forrige Tids
rum var bleven fulgt ved Uddelingen af samtlige Regents
stipendier, nemlig at der ikke længere toges noget Hensyn
til de oprindelig saagodtsom for dem alle gjældende Be
stemmelser, hvorefter de vare henlagte til bestemte af
Kollegiets Kamre.
1 0 2 .
Som det xil erindres, havde Regentsianernes
Repræsentanter allerede i Aaret 1792 andraget paa, at der
paa Kollegiet antoges et fast Opvartningspersonale, uden
at dette Andragende imidlertid fandt Bestyrelsens Bifald.
1 Begyndelsen af dette Tidsrum lykkedes det derimod at
gjennemføre den i mange Henseende heldige Foranstalt
ning, at Alumnerne i deres Valg af Oppasser udelukkende
skulde være henviste til 12 i det Øiemed fast an tagne
Karle2). Uagtel denne Foranstaltning, der med Fakul
tetets Tilladelse traadte i Kraft fra 1 April 1824, var ud-
gaaet fra Alumnerne selv, vakte den dog i Begyndelsen
nogen Misnøie , og der indgaves endog nogle Aar senere
af en stor Deel Regentsianere et Andragende om, at Valget
fundatsen skulle have fortrinlig Adgang til Rentens Nydelse, selv
om de ik k e ere Regentsianere.
x) Skr. af 9 Marts 1839 (i Reskriptsaml.).
u)
Da denne Beslutning toges, havde ikke mindre end 33Personer
som Opvartere deres Gang paa Regentsen, og blandt disse udtoges
ved et af
10
Alumner hestaaende Udvalg
de
12.