383 / 426
3 6 8
Kommunitetet og Regentsen.
øgedes ved en kort efter indtraadt Konflikt med Provsten,
der vægrede sig ved at tillade Afholdelsen af en General
forsamling til Drøftelse af et fremsat Forslag om, at der i
Foreningens Midte maatte tilstedes Forelæsninger og ud
førligere Meddelelser af videnskabelig Charakteer. Striden
endtes vel med, at Fakultetet gav Tilladelse til den om
spurgte Forsamlings Afholdelse — uden at imidlertid den
antydede Plan nogensinde blev iværksat — men da For
eningens Bestyrelse omtrent samtidig blev opmærksom paa,
at Fakultetet havde begaaet den formelle Feil at indføre
adskillige, forøvrigt mindre væsentlige Forandringer i de
nys stadfæstede Love, uden at disse Forandringer i For-
veien vare vedtagne af Generalforsamlingen, tilstillede For
eningen Fakultetet en temmelig skarp affattet Protest her
imod. Fakultetet afviste denne i en halv raillerende halv
irettesættende Tone1), og Foreningen tog til Gjenmæle i
et bittert Indlæg. Men vistnok allerede forinden samme
komFakultetet ihænde, havde dette, der i Læseforeningens
maaskee noget vel vidt drevne Ilaandhævelse af sin for
melle Ret saae en farlig Tendents hos denne til saa at
sige al danne en Stat i Staten og ganske at iinddrage sig
Bestyrelsens Tilsyn, besluttet sig til et Forsøg paa at blive
fri ior det konstitutionelle Væsen, som Læseforeningen
havde bragt ind paa Regenisen. Det indgik nemlig til
Universitets-Direktionen med en Indstilling om en fuld
stændig Omordning af den hele Læseindretning, der, hvor-
D I Læseforeningens Protest hed det bl. A., at Fakultetet havde ind
rømmet Generalforsamlingen »den h ø ie s te d øm m end e og lo v
g iv en d e Magt «, dog saaledes, at dens Beslutninger først fik
Lovskraft ved fakultetets Stadfæstelse, og ved at gjengive den ud
hævede Passus havde dette sidste i sit Svar tilføiet den spydige
Parenthcs: »formodentlig menes dog kun i Læseforeningens An
liggender«.